Landskabet har en enkel karakter af spredt beliggende gårde, dyrkede marker og små skove, der danner en mosaik. Enkelte diger opdeler markerne.
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakterns kulturbetingede oprindelse knytter sig bl.a. til de to enestegårde Thestrup og Hovedgård, hvis ejerlav udgør en stor del af landskabsområdet og præger landskabet med en enkel, næsten hovedgårdslignende karakter.
De øvrige dele af landskabsområdet består af dele af de omgivende landsbylandskaber, hvor oprindelsen knytter sig til landsbyernes udskiftning i slutningen af 1700-tallet. Her er landskabet i højere grad præget af spredt beliggende gårde og husmandssteder, der blev flyttet ud fra landsbyerne.
Den sydlige del af området er præget af stationsbyen Hovedgård, der opstod i forbindelse med åbningen af Østjyske Længdebane i 1868.
Dyrkningsstruktur
Landskabet er præget af intensivt dyrkede marker, der afgrænses af bugtede skovbryn og spredt bevoksede diger. På grund af det kuperede terræn er markerne orienterede i forskellige retninger uden et overordnet mønster.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen er i høj grad karaktergivende for landskabet med mange små skove, der danner en mosaik med de dyrkede marker.
Mellem skovene er markerne adskilt af spredt bevoksede diger, der delvist tegner enestegårdenes ejerlavsgrænser og delvist tegner resterne af landsbyernes udskiftningsmønster.
Bebyggelsesstruktur
Bebyggelsesstrukturen tager afsæt i dels de to enestegårde Thestrup og Hovedgård, og dels i udskiftningen af de omgivende landsbyer.
I enestegårdenes ejerlav består bebyggelsen af få gårde, der ligger spredt i ejerlavene. Denne struktur har ikke ændret sig og bidrager til landskabets enkle karakter. Thestrup er den største gård i de ene ejerlav, mens Store Hovedgård (tidligere Over Hovedgård) er den største gård i det andet ejerlav.
Nord for Store Hovedgård lå tidligere et større teglværk. Det blev åbnet i forbindelse med udviklingen af stationsbyen Hovedgård på en af de issøbakker, der kendetegner landskabet i dette område. Issøbakkernes ler betegnes også ”teglværks-ler”, der på grund af sin karakter er særligt egnet til produktion af tegl. Teglværket eksisterede til omkring 1970. I dag er teglværkets bygninger revet ned og erstattet af en hovedbygning og en klynge af mindre huse, der indrammes af søer i de tidligere lergrave. Teglværksområdet udgør derved fortsat en selvstændig og afgræset bebyggelse i landskabet.
Uden for enestegårdenes ejerlav er bebyggelsesstrukturen præget af små gårde og husmandsbrug, der ved udskiftning af landsbyerne i de omgivende landskaber blev flyttet ud ved blokudskiftning. Derved blev gårdene placeret med en jævn fordeling i det bakkede terræn. Tidligere var gårdene og den tilhørende jord tydeligt afgrænset af diger, men i dag er der kun brudstykker af disse strukturer tilbage. Derfor virker gårdenes placering i nogen grad vilkårlig og uden struktur.
I den sydlige del af området ligger stationsbyen Hovedgård. I forbindelse med åbningen af den Østjyske Længdebane i 1868 blev der bygget en station og kro i den sydlige del af Hovedgårds ejerlav. Hovedkro var et stop mellem Skanderborg og Horsens, og det var startskud til udviklingen af stationsbyen Hovedgård. Byen udviklede sig omkring kroen og stationen med store villaer til det bedre borgerskab. Senere er byen udviklet videre mod syd og vest med boligområder. Inden for dette område er byen præget af lav boligbebyggelse i et bakket terræn. Mod syd strækker byen sig på tværs af områdegrænsen ind i et landskab med fladere terræn, hvor byen er præget af erhvervsbyggeri.
Tekniske anlæg
Den østlige del af området krydses af to store højspændingstracéer. Det ene forløber mellem Hovedskov og Bjergene, mens det andet forløber mellem Hovedskov og Hovedgård.
Hovedgård by er mod øst afgrænset af jernbanen, der forløber på en lav dæmning.
Den vestlige del af området er fri for tekniske anlæg.
