System eller kaos?
Det har betydning for vores opfattelse af landskabet, om landskabets elementer optræder i et veldefineret mønster eller ej.
Især elementer, der tegner linjer i landskabet, har stor betydning for, hvor velstruktureret landskabets karakter fremstår. Derfor har det især betydning, i hvilken grad hegn, diger, lange skovbryn og veje strukturerer landskabet.
Men det har også betydning, i hvilken grad bebyggelsen er struktureret i landsbyer, små og store bebyggelser eller ligger spredt i landskabet.
Nedenfor er givet eksempler på, hvordan forskellige dele af kommunens landskab er præget af system eller kaos.
EKSEMPLER PÅ BETYDENDE STRUKTURER I LANDSKABET
Det strukturerede
En velstruturerede landskabskarakter opleves bl.a. i Boller skovlandskab (omr. 12) og på Endelave (omr. 17), hvor landskabets få landskabselementer optræder i en let erkendelig struktur.
På Endelave er det især strukturen af hegn og bevoksede diger, der sammen med bebyggelsesstrukturen, tegner et enkelt og let opfatteligt mønster i landskabet.
Det ustrukturerede
De fleste landskaber er i dag præget af den landbrugsudvikling, der har fundet sted især siden 1950'erne.
Det har i forskellig grad medført, at markstrukturerne har ændret sig, at hegn og diger er blevet nedlag og at landbrugsbebyggelsen har ændret karakter og udbredelse.
Dermed er de ofte veldefinerede strukturer fra landboreformernes tid omkring år 1800 gradvist blevet ændret til noget mindre struktureret.
Det er dog fortsat forskelligt, hvor ustrukturerede landskabernes elementer optræder i landskabet og dermed hvor ustruktureret landskabes karakter er. Ekempler på mere eller mindre ustrukturerede landskaber er Nim landbrugslandskab (omr. 9) og Yding bakkelandskab (omr. 6).