Omkring Mattrup er dalen domineret af skov på stejle dalsider, og det får området til at adskille sig fra den øvrige del af dalen. Skoven er indrammet af gamle diger, og midt i skoven ligger Mattrup som et fint kulturmiljø.
Geologisk betingede landskabstræk
Delområdet omfatter den del af dalen, der danner terrænmæssig overgang mellem Mattrupdalen og Gudenådalen. Terrænet er komplekst og blev i høj grad præget af smeltevand under sidste istid.
Overordnet set er terrænet inden for delområdet orienteret mod syd og sydøst og udgør en del af den nordlige dalside i Gudenådalen. Gudenådalen har på et tidspunkt ført enorme mængder smeltevand, der har eroderet en meget bred dal på tværs af landskabet. Efterhånden som vandmængden i Gudenådalen blev mindre, blev der eroderet smallere strukturer ned i dalbunden, og dette delområde var ikke længe påvirket af vandføringen. I stedet blev terrænet påvirket af smeltevand, der strømmede fra det højtliggende terræn omkring Tyrsting og det øvrige højland omkring Brædstrup ned mod Mattrup Bæk og videre til Gudenåen. Det har eroderet små, ofte dybe, kløfter ned i dalsiden.
Samtidig fungerede Mattrupdalen også som erosionsdal, der førte smeltevand til Gudenåen. Den betydelige vandføring medførte, at Mattrup Å blev eroderet dybt ned i terrænet og inden for dette delområde fik et meget bugtet forløb ned over dalsiden. Det præger den sydlige og vestlige del af området, hvor der er eroderet dybe strukturer omkring den lille bakke, som Mattrup i dag ligger på.
Områdets markante terræn er i høj grad skjult af den massive skov, men det opleves trods skoven fra områdets veje.
Langt hovedparten af områdets dale og kløfter er vandførende med små og store vandløb, der derved udgør et centralt karaktertræk, herunder Mattrup Å.
Kulturbetingede landskabstræk
Landskabets kulturbetingede karaktertræk udspringer af tilstedeværelsen af Mattrup Gods. Mattrup har siden tidlig middelalder i skiftende grad ejet store tilliggender i det omgivende landskab. Det afgrænsede delområdet omfatter de to hovedgårdsejerlav omkring Mattrup og Våbenholm, der i dag er domineret af skov.
Inden for delområdet er dyrkningsmønsteret domineret af skovdrift. Kun mod syd og øst ligger enkelte store marker, der er næsten helt indrammet af lange skovbryn. Tidligere var markerne langt mere udbredte, men siden starten af 1900-tallet er området plantet til med skov, så skov i dag er et dominerende landskabstræk.
Bebyggelsesstrukturen har afsæt i Mattrup, der udgør et centralt og karaktergivende bygningsværk, der har en karakteristisk placering på et plateau omgivet af søer og ådale. Langs hele Mattrup Å findes flere møller, hvoraf to møller ligger inden for dette delområde. Øvrig bebyggelse består af små ledvogterhuse, væbnerhus og lignende tjenesteboliger.
Området er fri for tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle landskabstræk
Landskabet har en meget enkel karakter, hvor skov og sparsom bebyggelse er de bærende karaktertræk.
Skoven skaber et helt lukket landskab omkring den lokalitet, man befinder sig på. Vejene er gamle hulveje, der forstærker stemningen af gammelt kulturmiljø, terræn og skov.
Der er ikke udsigter inden for området, ligesom landskabet ikke er kendetegnet ved visuelle relationer med det omgivende landskab.
