3D-bymodel

Horsens Kommune stiller en 3D-model af hele kommunen til rådighed.
Få udleveret 3D-data, med større grupper af træer, bygninger og mere på horsens.dk og opendata.dk.

Læs mere om 3D-modellen: Link til side på horsens.dk
Download 3D-bymodellen: Link til side på opendata.dk
Se 3D-bymodellen online: Link til OpenCities Planner

For at kunne opretholde en aktuel og opdateret 3D-bymodel, har Horsens Kommune brug for 3D-modeller fra bygherrer og deres konsulenter. En skitse- /volumenmodel under de forskellige planprocesser, skal bruges til at kunne indtegne det i kommunens 3D-bymodel til vurderingen af projekters indvirkning på de eksisterende omgivelser.

Til dette har Horsens Kommune brug for levering af 3D-modeller af projekter fra bygherre og deres konsulenter, og dette gøres derfor til et krav i leverance af materiale til planprocesser med kommunen. Kravet gælder alle typer af planer, det kan dog vurderes ved enkelte projekter, at det ikke er relevant.

At benytte og indpasse projekter i Horsens Kommunes 3D-model, er et vigtigt redskab for at vise de visuelle påvirkninger ved nybyggeri og omdannelse af eksisterende bymiljøer.

Vejledning til levering af 3D-data

 

Levering af 3D modeller

• Modeller leveres som lukkede flader.

• Modellerne skal være uden detaljering, materiale eller farver. Se yderligere om detaljeringsniveau nederst i dette dokument. 

• Store servicetoppe (til fx elevatorer eller ventilation) skal indgå i modellen.

• Altaner skal i udgangspunktet ikke være en del af modellen.

• Bygninger skal have en flad bund, der er trukket en meter under terræn.

Bygningsmassen

• Modeller skal afspejle projektets form og volumen med den tilføjelse, at de – indtil projektet er realiseret – skal svare til det maksimum, fx ved højde, som der beskrives i lokalplanen. Når bygninger er færdigmeldt i BBR ajourføres de som en del af den årlige ajourføring og projektdata erstattes i onlinevisningen.

Terræn og øvrig geometri

• Modellerne må kun indeholde disse lagopdelte objekttyper: Bygninger, terræn og øvrig geometri.

• Øvrig geometri dækker over større bygninger, som for eksempel støttevægge, støjvægge, kælderarealer og dets lige.

• Modellerne må IKKE indeholde mindre objekter, som for eksempel træer, belysning, bænke og cykelskure. 

• Der skal leveres tegningsmateriale sammen med 3D-modellerne, således at det kan sikres, at der er overensstemmelse mellem model og projektets gengivelse.

• Mål på tegninger skal være de gældende.

• Der skal angives en specifik topkote på hver fritliggende bygning.

Omgivelser

• Modellerne skal leveres sammen med mindst 3 omkringliggende bygninger udtrukket fra 3D-bymodellen. Dette for at kunne indpasse det nye 3D i 3Dbymodellen.

Terræn

• Ændringer i terrænet som følge af projektet skal indgå i modellen.

• Terræn skal leveres sammen med omkringliggende velkendt terræn, dvs. terræn leveret af Horsens Kommune, på opendata.dk.

Formater

• Materiale skal leveres i .SKP eller .DWG format.

DVR90 bruges som højdemodel

• Projektet skal leveres med reference bygninger fra Horsens Kommunes 3D model. Projektet skal ikke leveres i korrekt koordinatsystem, de skal blot ligge så tæt på 0,0,0 som muligt, men være placeret korrekt i forhold til reference byggeri.

• Projektet kan dermed blot tegnes direkte ind i Horsens Kommunes 3D model, så koordinatsystemet er korrekt.

Rettigheder

• Data leveret til Horsens 3D-bymodel bliver offentligt tilgængeligt.

• Horsens Kommune har retten til at justere i modellerne efter behov for 3D bymodellen og brugen af denne.

• Horsens Kommune må til enhver tid benytte grundlaget til interne formål.

• Horsens Kommune må udlevere modellen til tredjepart (Tredjepart må ikke ændre på modellens fremtoning og form.)

Levering af 3D-data

• Modeller leveres direkte til 3D-teamet på denne mail: 3D@horsens.dk

• Sagsbehandler/projektleder fra Horsens Kommune skal orienteres om levering af materialet og evt. udfordringer i den forbindelse.

• Er data tungt kan Horsens Kommune være behjælpelig med at finde anden fremsendelsesmetode.

• Vedlæg altid kontaktperson og -oplysninger til modeller.

Detaljeringsniveau

Modeller indeholder alle tagdetaljer, der opfylder nedenstående krav:

• Detaljer i tagfladen, karnapper, tårne, kviste og skorstene.

• Knæk i tagfladen.

• Kviste på tage.

• Åbninger/passager i bygningsmassen skal med hvis de er store og iøjnefaldende samt skaber adgang til område. Fx skal tagudhæng, solafskærmning, porte, søjlegange og lignende indgå i modellen.