Horsens bys parker

Kulturmiljøet

Beskrivelse

Caroline Amalielund blev anlagt i 1841 og navngivet 1844 under overværelse af Dronning Caroline Amalie. Dette areal af byens jord havde gennem århundreder været benævnt Papegøjetoft, hvilket henviser til, at der har været skudt til papegøjen på stedet. Skyttelaugets lille træpavillon står stadig i parken. Skyttelauget ejede også den hvide bygning, der i dag udgår grundstammen i Horsens Kunstmuseum, og denne pavillon, Lunden, købte Horsens kommune i 1887. Mange generationer af horsens­iane­re har på denne restauration fornøjet sig med dans og musik, og klassiske uden­dørskoncerter blev afholdt på en smukt opbygget scene udenfor. Parken blev udvidet af flere omgange, og blev i 1919 lagt sammen med Folkets Lund, der lå i det nord­østre hjørne af den nuværende park.

Vitus Berings Park er langt yngre. Den er anlagt i 1954-56 i den vestre ende af byen, for at binde arealerne med de store boligblokke og stationsbygningen sammen med den øvrige by. Parkens trekantede areal er omskærmet af lave voldlignende mure, der omkranser det slyngede forløb af store rododendron-buske. På en åben plads, hvor parkens stier i gule klinker krydser hinanden, er opsat en mindeplade for Vitus Bering, og to af kanonerne fra hans skib. Parken, der er tegnet af havearkitekt og professor C. Th. Sørensen, blev indviet i 1957, og den rummer ud over Bering-monumentet også tre bronzefigurer.

Sårbarhed

Begge parker er sårbare overfor større, arkitektoniske ændringer i anlægget, og i Caroline Amalielund er skyttelavets lille træhus sårbart overfor manglende vedligehold.