Ved udarbejdelse af en lokalplan skal de naturgivne forhold i terræn, geologi, grundvandsstand, nedsivningsforhold og landskabelige værdier belyses.
Hvis planlægningen tager udgangspunkt i terrænforholdene i området kan de hydrologiske forhold understøttes. Det kan f.eks. handle om at fastholde regnvandets bevægelser på terræn og muligheden for nedsivning.
Lokalplanbestemmelser kan fastholde de eksisterende terrænbevægelser ved at udelukke terrænregulering. Udelukkes terrænregulering er der mulighed for fastholde eksisterende natur- og landskabsværdier som f.eks. at bevare eksisterende jordbundsforhold, beplantning og rumlige oplevelser.
Er der ingen eller meget ens natur- og landskabsværdier inden for området, kan lokalplanbestemmelserne alternativt åbne mulighed for en mere eller mindre omfattende terrænregulering og en varieret sammensætning af jordbunden.
Generelle principper for terrænregulering:
- Terrænregulering må ikke skabe ulemper for naboer.
- Jordvolde etableres kun til støjdæmpning og med en landskabelig bearbejdning.
- Undgå støttemure.
- Brug det eksisterende terræn som udgangspunkt. Placer veje, vandhåndtering udenfor eksisterende beskyttet natur, med mere efter det naturlige terræn.
Jord
Hvis der er eller kan være jordforurening i området, skal dette indgå i planlægningen, da det kan have betydning for placering af bygninger og kan medføre begrænsninger i forhold til områdets anvendelse.
Ved terrænregulering og håndtering af overskudsjord skal det sikres, at anvendelse af jord sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Anvendelse af jord forudsætter, at jorden erstatter primære råstoffer og har et dokumenteret formål – ikke blot deponering.
Terrænregulering, hvor der tilføres jord, skal være begrundet i projektets funktion, f.eks. klimatilpasning, støjafskærmning eller landskabelig bearbejdning. Det bør fremgå af lokalplanen, hvordan terrænreguleringen understøtter projektets anvendelse og områdets helhed.
Vurderingen af, om der er tale om reel anvendelse af jord eller deponering, beror på en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i gældende praksis. Det er bygherres ansvar at sandsynliggøre, at jorden anvendes med et reelt formål. Dialog med miljømyndigheden kan være relevant i tvivlstilfælde.