Gudenådalen er i dette område kendetegnet ved jævnt skrånende dalsider, der indrammer en bred dalbund. Her bugter Gudenåen sig omgivet af lavbundsområder og terrassedannelser langs dalens sider.
Geologisk dannelse og terræn
Gudenådalen er en central del af Det Midtjyske Søhøjland og blev dannet i slutningen af sidste istid. I forbindelse med isens tilbagetrækning fra Hovedopholdslinjen havde isen i en periode ophold ved en israndslinje nordøst for dalen omkring bl.a. de store bakkedrag ved Tebstrup Skov og Yding Skov. De enorme mængder smeltevand fra isen dannede Gudenåsystemet, der ledte smeltevandet mod nord. Senere ledte ådalen også smeltevand fra den Østjyske Israndslinje, der havde ophold lige øst for dalen, bl.a. ved Nim.
Gudenådalen er alle steder kendetegnet af let kuperede dalsider, fordi vand fra det omgivende, højtliggende terræn har eroderet små kløfter i dalsiden. I dette landskabsområde er dalsiderne let skrånende, og overgangen til de omgivende landskaber er ikke klart defineret i landskabstrækkene. Syd for Føvling har erosionsmønsteret ned over dalsiden været lidt anderledes, og dalsiden fremstår mere kuperet end i det øvrige område.
Som i den øvrige del af Gudenådalen er dalbunden også inden for dette landskabsområde præget af terrasser langs dalens sider. Terrasserne fremstår som store flader mellem dalsiden og lavbundsområdet omkring Gudenåen, der ligger i et lavere niveau. Terrasserne afspejler, at dalen har ført forskellige mængder smeltevand i forskellige perioder – både fra Nordøst-isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinjen og senere tilbagesmeltning af den Ungbaltiske Is fra den Østjyske Israndslinje - og at det har medført forskellige erosionsmønstre.
Jordart
Terrasserne i dalbunden består overvejende af ferskvandssand (TS) og i mindre områder af ferskvandsgrus (TG), der er aflejret af smeltevand. Lokalt omkring Gudenåen består lavbundsområderne overvejende af ferskvandstørv (FT) dannet efter istiden, mens de vandførende erosionskløfter på dalsiden består af ferskvandsler (FL) og -tørv (FT). Omkring og sydvest for kommunegrænsen breder dalbunden sig ud i store flader præget af flyvesand (ES).
Hydrologiske forhold
Gudenåen, der bugter sig i dalbunden og de omgivende lavbundsområder, udgør de mest betydende vandelementer i området.
Ådalen er eroderet ned i et storbakket landskab, hvor den dominerende jordart er moræneler (ML), der derfor præger dalsiderne. Moræneler betegner usorterede sedimenter med et højt indhold af ler, der er aflejret af isen. Lokalt består de nedre dele af dalsiden af smeltevandssand (DS).