Direkte genbrug

Køb, salg og bytte af brugte ting er populært, og ting finder nye ejere gennem hjemmesider, apps, byttemarkeder, byttehylder, genbrugsbutikker, loppemarkeder og lignende. 

Når vi genbruger frem for at købe nye produkter, spares der råstoffer og energi til produktionen. Vi er dermed med til at reducere CO2-udledningen og mængden af affald. 

En stor del af det affald, der modtages på genbrugspladserne, er brugbare produkter/materialer, som kan genbruges direkte eller repareres og derefter genbruges. 

Horsens Kommune vil støtte både borgere og virksomheder til i endnu højere grad at overlevere ting og materialer, de ikke længere selv bruger, men som stadig vil kunne bruges af andre.