OMRÅDE 6 - YDING BAKKELANDSKAB

Særlige kendetegn

Landskabets terræn er overordnet set ”trugformet”. Centralt i området er der en dalstruktur omkring Sattrup Mose, Urup Bæk og Østbirk. Herfra stiger terrænet markant mod nord mod Ejer Bjerge og mindre markant mod syd. I hele området er terrænet meget bakket, men samtidig orienteret mod enten Gudenådalen mod vest eller den centrale del af dette landskabsområde. Små søer findes i mange terrænlavninger.

Landskabet er især kendetegnet ved dyrkede marker, der delvist afgrænses af spredt bevoksede diger, små bevoksninger samt græsningsprægede områder i det mest kuperede eller lavbundsprægede terræn. I det mest jævne terræn ligger bebyggelsen samlet i landsbyer, mens gårde og husmandssteder ligger mere spredt i de mest bakkede områder.

Landskabet er rigt på kulturhistoriske spor. Mest markant opleves klynger af gravhøje, kirker, der optræder som orienteringspunkter, og det gamle jernbanespor, der er bevaret i landskabet som stiforbindelse. Mange steder fremstår landsbyer og små bebyggelser også intakte.

Delområder

Der er i området afgrænset tre delområder, hvor landskabets karakter er anderledes. Delområderne er markeret på kortet med orange farve og er beskrevet under fanen delområder.

Beliggenhed og afgrænsning

Landskabsområdet ligger i den nordlige del af kommunen, hvor det strækker sig på tværs af kommunegrænsen ind i Skanderborg Kommune. Mod vest er området afgrænset mod Gudenådalen og mod sydvest er det afgrænset mod Hansted Ådal. Mod sydøst er grænsen bestemt af overgangen til et mere storbakket landskab. Området er dermed afgrænset med afsæt i landskabets terræn, der inden for området er kendetegnet ved at være bakket men samtidig orienteret mod det lavere terræn i den centrale del af området eller Gudenådalen mod vest.

Mod Gudenådalen og Hansted Ådal er grænsen lagt, hvor terrænet er orienteret mod dalene. Mod sydøst er grænsen lagt, hvor terrænet ændrer sig fra et overvejende småbakket og skrånende terræn til et plateau af store, bløde bakkestrøg. Områdegrænsen følger så vidt muligt synlige grænser i landskabet som levende hegn, diger, veje, skovbryn og lignende.