Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.
Bærende landskabstræk
Landskabets enkle karakter vurderes sårbar over for ændringer, der tilfører landskabet nye elementer eller strukturer, eller ændringer der på anden måde tilfører et øget kompleksitet.
For at opretholde landskabets karakter har det betydning, at den mosaikprægede karakter af dyrkede marker og skove bevares.
I den sydvestlige del af området er det desuden væsentligt, at der værnes om landskabets visuelle kvaliteter i sammenhæng med landskabet omkring Overgård.
Skovrejsning
Skov er et bærende landskabstræk som en del af landskabets mosaik, og det vurderes at ny skov kan indpasses i den vestlige del af området. Her er der længere mellem skovene og landskabet er ikke præget af særlige strukturer, der er sårbare over for skovrejsning.
For at respektere landskabets karakter er et væsentligt at der ved skovrejsning værnes om en mosaikkarakter, hvor skovene er kendetegnet ved lysninger med marker eller natur. Skovrejsning bør således ikke medføre større men flere skovenheder.
I den vestlige del af området, hvor landskabet er præget af særlige udsigter, bør der kun rejses skov, hvis det kan understøtte de udsigtsprægede landskabsoplevelser. Ny skov bør således ikke begrænse udsigten fra særlige udsigtspunkter og bør om muligt placeres, så de nye skovbryn fungerer som udsigtskiler.
Den østligste del af landskabet omkring Bjergene vurderes sårbart over for skovrejsning. Bjergene betegner issøbakker, der er geologiske strukturer som til enhver tid bør kunne aflæses i landskabet.
Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone
Der bør generelt være opmærksomhed på, at terrænet i dette landskabsområde ligger højt og at områdets gårde tilsvarende ligger højt og ofte synlige fra de omgivende landskaber. Nye landbrugsbygninger eller andre til- eller ombygninger kan derfor få stor visuel betydning i landskabet.
Det har stor betydning for at reducere den landskabelige påvirkning, at nyt byggeri så vidt muligt placeres lavt i terræn, så terrænet får en afskærmende effekt. Selv små terrænforskelle kan have stor visuel betydning.
Landskabet indeholder både store og små gårde, og det vurderes muligt at indpasse landbrugsbyggeri i alla skala i området, når der tages hensyn til landskabets karaktertræk.
Hegn er ikke karakteristisk og bør ikke bruges som afskærmende beplantning. Ved ønske om afskærmende beplantning bør anvendes små skove eller skovlignende beplantninger. Et byggeri behøver ikke være skjult af beplantning for at beplantningen har en betydelig visuel effekt.
Undtagelsen er Bjergene, hvor hegn og bevoksede diger er mere udbredt end skov. I dette område bør ønsket om afskærmning realiseres med hegn.
Generelt er gårdene ikke præget af helt afskærmende beplantning og der bør derfor lægges vægt på at udnytte terrænmæssig afskærmning samt at sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår ensartet og harmonisk i landskabet.
Byvækst og byrand
Byvækst bør begrænses inden for dette landskabsområde. Ud fra en landskabelig betragtning bør Hovedgård udvikles mod sydvest uden for dette landskabsområde og dermed holdes vest for jernbanen. Det har en særlig visuel kvalitet, at landskabet vest for Hovedgård fremstår som et stort landskabsrum, der indrammes af lange skovbryn, og at Hovedskov fremstår som et stort og markant landskabselement.
Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg
Landskabet vurderes generelt sårbart over for høje tekniske anlæg. Det begrundes især med landskabets højtliggende terræn, der med en bundkote omkring 100 vil løfte nye anlæg højt op i landskabet og dermed fremhæve dem set fra de omgivende landskaber. Det vurderes at høje anlæg i dette terræn vil være synlige fra lokaliteter i hele kommunen.
Det bør være en konkret vurdering, om lave anlæg, herunder infrastrukturanlæg, kan indpasses i landskabet. Vurderingen bør tage afsæt i, at det nye anlæg kan skjules af skovlignende bevoksning, så der ikke eller kun i begrænset omfang sker en visuel påvirkning af landskabet.
I den vestlige del af området er landskabet kun i mindre grad præget af tekniske anlæg og er vurderet i god tilstand. Det gør i nogen grad landskabet sårbart over for ny teknisk prægning. I den østlige del af området er landskabet præget af store højspændingstracéer i og uden for området og kan derfor være sårbart over for den merpåvirkning, som nye anlæg kan medføre.
Kystnærhedszone
Landskabsområdet ligger uden for kystnærhedszonen.