KULTUREN ER TEGNET I LANDSKABET

De kulturbetingede karaktertræk afspejler menneskernes udnyttelse af landskabet frem til i dag. Fordelingen af marker, enge, skove, hegn, diger, veje, gravhøje, jernbaner, landsbyer, byer og tekniske anlæg er alt sammen med til at fortælle kulturhistorien og give landskabet karakter.

Landskabets menneskeskabte lag

De kulturbetingede karaktertræk er udtryk for, hvordan mennesker og samfund har brugt landskabet gennem århundreder, og hvordan vi bruger landskabet i dag. Både før og nu tager brugen af landskabet afsæt i naturgrundlaget i et konkrete område, men også kultur og tradition har betydning.

Nogle af de menneskabte lag har afsæt i store historiske begivenheder. Eksempelvis blev landsbyerne stedfæstet i løbet af middelalderen, udnyttelsen af vandressourcen tog fart fra midten af 1600 tallet, landboreformernes gennemførelse omkring år 1800 medførte en ny indretning af landskabet med gårde, der flyttede ud fra landsbyerne og ny markstruktur. I løbet af 1900-tallet er der sket en kontinuerlig udvikling med gradvis mere intensiv udnyttelse af landskabet, som med tiden har påvirket landskabets karakter. Eksempler på det er opdyrkning og tilplantning af heden, stigende råstofindvinding, udvikling af vores byer, effektivisering i landbrugserhvervet og stigende energiproduktion. Det har medført større byer, større landbrugsbyggeri, større marker og færre hegn, diger og enge samt flere vindmøller og store infrastrukturanlæg.

Nogle steder er det væsentligt, at landskabets kulturhistorie er afspejlet i nutidens landskab som en del af vores selvbevidsthed og kulturhistoriske fortælling. Det gælder dele af vores landbrugs- og industrilandskaber. Andre steder, eksempelvis i de byprægede landskaber, er udvikling og forandring tilsvarende vigtig for vores selvbevidsthed og landskabets afspejling af vores kultur og samfund.

Figuren til højre er en grafisk illustration af de perioder og begivenheder, der især har sat sit præg på landskabets karaktermæssige udvikling.