Landskabskarakterens sårbarhed

VURDERINGSPARAMETRE

  • Bærende karaktertræk
  • Skovrejsning
  • Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone
  • Byvækst og byrand
  • Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg
  • Ændringer inden for kystnærhedszonen

Vurderingsmetode

Vurdering af landskabets sårbarhed handler om at vurdere, hvor påvirkeligt landskabets karaktertræk vil være over for ændringer. Vurderingen tager derfor udgangspunkt i, hvilke funktioner eller rumlige og visuelle forhold, der er nødvendige for at opretholde landskabets bærende karaktertræk eller oplevelsesmæssige kvaliteter. Herved kan landskabskarakterens sårbarhed i forhold til en række aktuelle eller potentielle ændringer vurderes.

Sårbarhedsvurderingen er en diskussion af landskabskarakterens sårbarhed over for en række definerede emner. Landskabskarakteren er som udgangspunkt sjældent generelt sårbar eller ikke sårbar. Sårbarheden afhænger af, hvilken ændring der ønskes gennemført, og hvordan ændringen realiseres.

Landskabet vurderes sårbart over for en given ændring, hvis den vil ændre landskabets karaktertræk, væsentligt påvirke oplevelsen af landskabet eller bryde særlige strukturer, der er karaktergivende for landskabet. Ofte er landskaber, der er vurderet særligt karakteristiske eller særligt oplevelsesrige, sårbare.

Sårbarhedsvurderingen er den diskussion, der i høj grad ligger til grund for de formulerede anbefalinger.

Mulighed for ændringer?

Nogle landskaber har en bevaringsværdig og oplevelsesrig landskabskarakter, der er sårbare over for selv små ændringer. I disse landskaber vil det ikke være muligt at gennemføre en række ændringer uden af påvirke landskabets karakter negativt, mens andre ændringer vil kunne gennemføres med en høj grad af landskabelig tilpasning.

Ofte vil det dog være muligt at tilpasse ønskede ændringer i landskabet, når der tages hensyn til landskabets bærende karaktertræk, herunder landskabets karaktergivende strukturer, skala samt rumlige og visuelle karaktertræk.

Netop viden om landskabets karakter medvirker til at kunne træffe de gode beslutninger for landskabet og viden om, hvordan ændringer i vid udstrækning kan indarbejdes i landskabets eksisterende karaktertræk.

Et landskabs sårbarhed er ofte specifik på en given type ændring, da påvirkningen af landskabet vil variere afhængig af, om ændringen består i skovrejsning, stort landbrugsbyggeri eller byudvikling. Derfor er sårbarhedsvurderingen opdelt, så den forholder sig til de enkelte vurderingsparametre, der er afgrænset i denne vurdering.

Særlige udsigter

I landskaber, der rummer særlige udsigtsmuligheder, er udsigterne vurderet særligt sårbare.

Sårbarheden knytter sig især til markante ændringer som eksempelvis stort landbrugsbyggeri eller andet markant byggeri samt nye tekniske anlæg. Disse ændringer kan medføre en betydelig visuel påvirkning af landskabet, der forringer udsigterne væsentligt. Desuden vil udsigterne ofte vurderes sårbare over for skovrejsning, da ny skov kan begrænse udsigtsmulighederne og sløre de landskabstræk, der er med til at definere de særlige udsigter.

I sårbarhedsvurderingen vil det være beskrevet, i hvilken grad og hvorfor udsigterne vurderes sårbare over for de angivne ændringer.

Kystnærhedszone

Vurderingen af kystnærhedszonen tager i høj grad afsæt i at vurdere, i hvilken grad landskabet inden for kystnærhedszonen vil være sårbart over for ændringer. Herunder vurderes ændringernes påvirkning af kystlandskabets bærende karaktertræk samt ændringernes synlighed i sammenhæng med kysten og fra modstående kyst.