Ved udarbejdelsen af en lokalplan skal det vurderes, hvilken trafik den planlagte bebyggelse og anvendelse vil generere. Det skal samtidig sikres, at lokalplanens udnyttelse kan realiseres i praksis. Dette kan dokumenteres gennem en trafikanalyse evt. sammen med et vejprojekt.
En trafikanalyse skal belyse de trafikale udfordringer, der kan opstå i forbindelse med realiseringen af lokalplanen. Analysen udgør dermed et fagligt grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer eller udbygning af trafik- og infrastruktur, eller om den eksisterende kapacitet forventes at være tilstrækkelig.
I forbindelse med planlægning og vurdering af trafikforhold skal gældende lovgivning, standarder, kommunale retningslinjer og generelle rammer overholdes. Dette gælder blandt andet krav til parkeringsnormer, cykelparkering, oversigtsforhold i kryds og udkørsler samt håndtering af trafikstøj og behov for eventuel støjafskærmning. Overholdelse af disse krav er en forudsætning for, at lokalplanen kan realiseres på en trafiksikker, funktionel og bæredygtig måde.

