Lokalplanen kan illustreres med fotos, der underbygger redegørelsen og beskriver området mere præcist.
Eksisterende bebyggelse, bevoksning, tekniske anlæg og landskabselementer er oplagte emner.
Særlige forhold i bestemmelserne, som er vanskelige at beskrive i tekst, skal underbygges med principtegninger eller referencefotos. Det kan være bestemmelser om arkitektur, designprincipper, placering af bebyggelse, tagformer, udsigtskiler, bygningstyper mv.
I redegørelsen kan specifikke udsnit af illustrationsplanen belyse principper for veje, parkering, beplantning og lignende.
Natur- og landskabsbeskyttelse, fredninger, jordforurening, særlige tekniske anlæg og lignende, som har betydning for planens realisering, skal vises på illustrationer eller kortudsnit det relevante sted i redegørelsen.




