1700-talsbyen

Information om kulturmiljøet

• Navn: 1700-tals byen
• Nr.: 1117-60
• Typologi: Horsens - Midtbyen

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet repræsenterer 1700-tallet, som bragte velstand til byen, og næsten alle huse og gårde blev om- eller nybygget. Byens struktur hviler på den oprindelige middelalder vejstruktur med øst-vestgående veje og en nord-syd orienteret matrikel og bygningsstruktur mellem smalle stræder og slipper.

Søndergade er byens og kulturmiljøets centrale byrum og har en let tragtform, som tilspidses mod Torvet. Søndergade og Torvet danner til sammen et rumskabende element. Torvet er markeret med en randbebyggelse, som styrker oplevelsen af kirken, mens Søndergades start er markeret med markante hjørnebebyggelse i den vestlige ende.

Søndergade var hovedgaden med bebyggelsernes forsider, mens bebyggelser på de bagvedliggende matrikler fik udtryk som byens bagsider. For at skabe mest mulig plads på matriklerne blev bebyggelser udbygget i skel, og den langstrakte bebyggelsesstruktur opstod.

De mange kig både mod nord og syd gennem portene i Søndergade inviterer til overraskelser og oplevelsen af byens bagsider. Kikkene forstærker oplevelsen af kulturmiljøets historie.

Vor Frelser Kirkes tårn opleves i glimt fra kulturmiljøets tætte struktur. Oplevelsen er væsentlig for forståelsen af kulturmiljøets rumlige sammenhæng.

Miljøet er afgrænset af den tidligere kajkant mod å-havnen mod syd. Her findes også elementer fra en af datidens cul-de-sac, som sikrede en optimering af pladsen til erhverv langs åhavnens kajkant.

Kulturmiljøets karakteristika.

Bemærkninger

• Flere bindingsværksgavlhuse er bevaret i Søndergade og Nørregade
• Området bærer også byens ældste fabriksanlæg i form af værkstedbygninger i Nørregade.
• Byens ældste skolebygninger: Den Latinske skole i Borgergade, Den danske skole i Nørregade 16 - 18 samt Allégade skole i Allégade 4.
• Byens to middelalderkirker.

1500-1600-årene

• 1570: Horsens Hospital i Hospitalsgade .
• 1575: Højstolpe bindingsværks-baghus bag Søndergade 37.
• 1600-årene: Bindingsværksbaghuse bag Søndergade 33 - 35 og Nørregade 4 - 6.

1700-årene

• 1736: Helms apotek, Søndergade 12 og byens ældste grundmurede private bygningsværk
• 1744: Lichtenbergs bypalæg, Søndergade 17.
• Grundmuredne forhuse langs Søndergade, Nørregade og Hospitalsgade og langs langs gaderne mmod den tidligere åhavn (Fugholm og Badstuestræke) er udlejningsboder (små bindingsværkshuse bevaret. Her boede søens folk og fattige familier.
• 1765: Åboulevarden 85: bindingsværkspakhus vidner om åhavnens rolle i byens handelsliv.

Nyere tid

• 1924: Odd Fellow Logen, Borgergade 13,
  Bygningen er opført af Viggo Norn og markerer sig i gadebilledet. Den anvendes ligeledes stadig til sit oprindelige formål, hvor kvindelige loger nu også har til huse.

Strandgården

Kilde:
Ole Schiørring, Kend din by, Huse og mennesker i Horsens

Går man en tur langs nordsiden af Åboulevarden, kan man opleve et pludseligt spring i husnumrene mellem nummer 105 og nummer 121. Disse to huse er adskilt en en lille, selvstændig portbygning, som fører ind til Strandgården. Denne bebyggelse rummer de syv manglende numre og ligne ikke noget andet i byen.

Porten har siden 1739, da bygningskomplekset blev opført, ledt ind til en såkaldt cul-de-sac eller blindgyde, hvor der oprindelig lå en række på syv udlejningsboder, parallelt med Åboulevarden. På denne måde udnyttede bygherren både bebyggelsesmæssigt og økonomisk grundene optimalt. Lejerne i disse boder havde ikke, som det var tilfældet for byens købmænd, brug for stor gårdsplads og baghuse.

Strandgårdens grundeudnyttelse er enestående for Horsens, og behovet for en sådan udnyttelse har næppe været stort. anderledes ved det blandt andet i den driftige handelsby Lübeck, hvor denne grundudnyttelse er meget anvendt inden for byens gamle befæstning, hvad man stadig kan overbevise sig om ved at kigge ind i blindgyderne her.

På porthuset sidder endnu den oprindelige porthammer, på hvilken man blandt andet kan læse følgende oplysning: "Her var en øde Plads, så længe Mand kan Minde, En deylig Biugning nu på Pladsen er at Finde".

Hertil er angivet bygningsåret 1739 samt bygherrens initialer PTSB, som står for købmand Peder Thomassen Bering, en meget fjern slægtning af Vitus Bering. Han havde i 1738, på en auktion, købt jorden mellem klosterkirkegårdens mur og åen. Grundstykket blev førhen anvendt til haver og dyrkning af kål, men endnu tidligere lå her bygninger tilhørende det middelalderlige gråbrødrekloster. Området blev "byggemodnet" og Kirkegyde blev anlagt som vej mellem Klosterkirken og Åhavnen, og det første byggeri, Peder T. Bering gik i gang med var netop Strandgården.

 

 

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet fremstår med en tydelig fortælling med sammenhæng i struktur. Arkitekturen er velholdt, og helheder og sammenhænge fremstår intakte. Kulturmiljø kan rumme en stor vifte af erhverv og give grundlag for branding af virksomheder. Miljøet er et aktiv for Horsens, og der foregår stadig fælles kulturelle aktiviteter, ligesom miljøet er tilgængeligt for alle.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Kulturmiljøets rumlig sammenhæng
• Særlige kig
• Vejstruktur

Sårbare træk 

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelsen med betydning for kulturmiljøet er definerende for 1700-tallets fortælling om bebyggelse på middelalderens bystruktur. Bygningerne er sårbare overfor ændringer i arkitektur, rytme og skala herunder også i portåbninger. 

Den nord-syd orienterede bygnings- og matrikelstruktur mellem Søndergade og både Åboulevarden og Rådhustorvet bør fastholdes og gøres synlige i fremtidige disponeringer af området.

Kulturmiljøets rumlige sammenhæng

Kulturmiljøets bærende fortælling er tydelig i Søndergade og Torvet som et sammenhængende byrum med kirken som markør. Byrummet er vist med signatur for rumlig sammenhæng og er sårbart overfor ændringer, som hindrer den visuelle oplevelse af byrummet og af kirken som markør.

Vejstruktur

Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i den markante og oprindelige vejstruktur fra middelalderen samt i gyder og stræder mellem Søndergade og den tidligere å-havn/nu Åboulevarden.

Særlige kig

Oplevelsen af kirken er sårbare overfor ændringer. Den er angivet på kort med særlige kig.

Kig fra Søndergade til de bagvedliggende arealer og byens bagsider gennem portåbninger bør ikke sløres.

Kulturmiljøet i billeder