Ved planlægning og projektering skal der redegøres for både eksisterende og ny beplantning, der etableres som led i projektet. Beplantningen skal indgå som et aktivt element i disponeringen af bebyggelse, friarealer og tekniske anlæg.
Horsens Kommune arbejder ud fra principper om at:
- sikre, at ny beplantning etableres med gode og langsigtede vækstbetingelser
-
styrke biodiversitet og naturkvalitet
-
prioritere hjemmehørende arter
Beplantning skal derfor planlægges og udføres, så den kan udvikle sig naturligt - og bidrage positivt til områdets grønne struktur.
Her kan du læse om Horsens Kommunes strategier vedrørende biodiversitet og træer i kommunen.
Ny beplantning i en planlægning
Gode vækstbetingelser
En lokalplan kan fastsætte bestemmelser om vækstbetingelser. Det er vigtig at gode vækstbetingelser sikres i alt fra facadebeplantning til træer, og så det undgås at belægning ødelægges af rødder eller beplantningen ikke kan etablere sig og vokse i sin naturlige form.
Eksempler:
- Gode vækstvilkår i form af minimum 15 m3 god vækstjord pr. træ (30-50 cm muld og 50-70 cm løsnet mineraljord i dybden), samt at træer i befæstede arealer etableres med rodvenligt bærelag under belægningen.
- For at give facadebeplantning de nødvendige vækstvilkår bør der for hver plante være en rodvækstzone på mindst 40 cm ud fra bygningens fundament, 1 m i bredden og min. 50 cm i dybden.
- For træer i befæstede arealer forudsættes et åbent muldbed på min. 1,5 x 1,5 m. For træer i øvrige arealer forudsættes åbne muldbede på min. 15 m2 og en bredde på min 2 m.
Hjemmehørende arter
Der må kun plantes og sås træer, buske, græsser og urter, der er hjemmehørende i Danmark, medmindre andet er særskilt begrundet og godkendt.
Hjemmehørende arter bidrager til:
-
øget biodiversitet
-
bedre levesteder for insekter, fugle og andre dyr
-
mere robuste og klimatilpassede beplantninger
Som grundlag for artsvalg kan anvendes det videnskabeligt udarbejdede plantekatalog med 127 hjemmehørende planter, der understøtter biodiversitet (Aarhus Universitet, DCE).
Biodiversitet
Håndtering af regn- og overfladevand indtænkes som en integreret kvalitet i projektet og ikke udelukkende som en teknisk løsning. Vand kan med fordel anvendes aktivt til at understøtte biodiversitet, landskabelige værdier og rekreative oplevelser i området.
Lavninger, grøfter, regnbede og andre terrænnære løsninger kan fungere som katalysatorer for biodiversitet og dyreliv, når de udformes med varierede dybder, bløde overgange og hjemmehørende beplantning. Midlertidigt våde områder skaber levesteder for insekter, padder og fugle og bidrager samtidig til klimatilpasning.
Lavninger og grøfter skal planlægges, så de også tilfører området opholds- og herlighedsværdi i tørre perioder. Dette kan eksempelvis ske ved:
-
anvendelse af engblandinger og robuste stauder med hjemmehørende arter
-
varieret terræn og beplantning, der skaber rumlighed og oplevelsesværdi
-
åbne, grønne flader, der kan anvendes rekreativt, når arealerne er tørre
Beplantning og udformning skal tilpasses de varierende fugtforhold, så områderne fremstår attraktive og funktionelle året rundt og kræver et realistisk driftsniveau.
Engblanding




