GEOLOGISK TID
|
Den geologiske tidsalder |
Tidsalder for geologi. Denne bliver opdelt i æra, periode og epoke, hvor dyrelivet eller aflejringerne har været nogenlunde ens. Grænsen mellem de forskellige tidsaldere er derfor tidspunkter, hvor der er sket markante ændringer indenfor det biologiske eller fysiske forhold. |
|
|
Kridttiden |
Betegner perioden for ca. 145-65 mio. af år siden. Tiden var præget af et mildere klima end i dag og forskellen på ækvator og polerne var mindre. Dette var også tiden hvor dinosaurerne dominerede jorden. |
|
|
Tertiærtiden |
Betegner perioden for omkring 65-2,6 mio. år siden. Perioden omfatter stor pladetektoniske aktivitet, som blandt andet var med til at danne store bjergområder. Klimaet var varmt i begyndelsen men var sidst i perioden præget af Begyndende istid. |
|
|
Kvartærtiden |
Betegner perioden omfattende de seneste ca. 2,6 mio. år. I Kvartær blev klimaet betydelig koldere, indlandsis bredte sig gentagende ganger over især den nordlige halvkugle, og mennesket spredte sig over hele kloden. Også i denne periode er der sket stor tektonisk aktivitet med forskydning af jordskorpe og hævning af bl.a. Norge. |
ISTID
|
Istiden |
Betegner kuldeperioder i Kvartær. Kvartærtidens istider var meget lange, mens mellemistiderne var betydeligt kortere, måske kun 10-15.000 år. |
|
|
Saale Istid |
Saalistiden betegner næstsidste istid. Den varede ca. 100.000 år og sluttede for ca. 128.000 år siden. Saaleistiden var formentlig den koldeste af kvartærtidens istider. Mindst tre gange bredte gletsjeris sig fra Den Skandinaviske Halvø ind over Danmark, der ellers var isfrit og havde arktisk klima. |
|
|
Weichel Istid |
Weichelistiden betegner sidste istid, der begyndte for 80-70.000 år siden og sluttede for ca. 15.000 år siden omkring jægerstenalderens begyndelse. Istiden har sat afgørende spor i Danmarks landskab, men Danmark var langt fra dækket af is i hele istiden. Perioden er kendetegnet ved, at isens udbredelse varierede og at israndslinjer derfor har opholdt sig over forskellige dele af landskabet i forskellige perioder. Israndslinjer er bl.a. markeret med randmoræner i landskabet. |
|
|
Nordøstisen |
Betegner det største isfremstød i Danmark under sidste istid. Den største udbredelse dækkede det meste af Danmark markeret af hovedopholdslinjen. Kun Vestjylland vest for hovedopholdslinjen var ikke dækket af is. |
|
|
Ungbaltiske Is |
Betegner et af de sidste isfremstød i Danmark under den sidste istid, hvor isen bredte sig fra sydøst. Ved den største udbredelse af isen gik den til den Østjyske israndslinje, for ca. 15.000 år siden. Den menes at være afsmeltet for ca. 13.000 år siden. |
|
|
Israndslinje |
En markant israndslinje er udtryk for, at isen har stået over et afgrænset område i en periode tid på grund af en ligevægt mellem tilførsel af is og afsmeltning af is. Isrande er ofte afspejlet i landskabet af mere eller mindre markante randmoræner, der er opbygget under isen nær isranden. |
|
|
Hovedopholdslinje |
Betegner grænsen for nordøstisens (også betegnet den skandinaviske gletsjer) maksimale udbredelse i Danmark af. Hovedopholdslinjen eksisterede for ca. 18.000 år siden og er i dag markeret i landskabet af det højtliggende terræn ned gennem Jylland (den jyske højderyg) samt terrænets forskellighed øst og vest for opholdslinjen. Hovedopholdslinjen er afspejlet i terrænet af en linje i landskabet, der kan følges fra Bovbjerg ved vestkysten til Viborgegnen og herfra til grænsen. |
|
|
Østjyske israndslinje |
Betegner grænsen for den ungbaltiske is’ maksimale udbredelse. Den er lige som hovedopholdslinjen afspejlet i landskabets terræn, dog mindre markant. |
ISLANDSKAB
|
Istidslandskab |
Betegner det forhold, at det danske landskab i høj grad er formet af kvartærtidens istider og de fysiske påvirkninger, de medførte. |
|
|
Moræne og morænelandskab |
Moræne betegner sedimenter, der er aflejret af gletsjere. Morænelandskab er en geologisk betegnelse for en landskabstype bestående af moræne. Morænelandskaber kan være meget forskellige afhængig af den dominerende aflejringsproces |
|
|
Bundmoræne |
Aflejringer under isen. Bundmorænelandskab er kendetegnet ved et næsten fladt terræn (bundmoræneflader). |
|
|
Randmoræne / israndsbakke |
Aflang bakke, der er dannet langs en gletsjers isrand. Randmoræner blev dannet ved forskellige processer, der over en lang periode med en stagneret isrand skubbede morænen sammen under gletsjeren. Da gletsjeren smeltede tilbage, efterlod den en velformet randmoræne foran isranden. I landskabet afspejler mere eller mindre sammenhængende strøg af randmoræner, hvor istidens gletsjere i kortere elle længere perioder har haft en isrand. |
|
|
Dødis og dødislandskab |
Dødis er en del af en gletsjer, der ikke længere er i bevægelse, eller det er større eller mindre stykker is, der er aflejret foran en isrand, der er ved at smelte tilbage. |