Ansøgning om udarbejdelse af lokalplan


FORHÅNDSDIALOG

Processen skal indledes med en forhåndsdialog med Plan og By, inden projektet udvikles for langt. Formålet med denne indledende dialog er at afklare de planmæssige forhold, tekniske krav og eventuelle bindinger, som kan have betydning for projektets videre forløb.

Efter afholdt forhåndsdialog, hvor bemærkninger og krav fra relevante myndigheder er indsamlet og formidlet, kan der – på baggrund af den afklarede projektretning – indsendes en formel ansøgning om udarbejdelse af lokalplan.

 

ANSØGNING OM LOKALPLAN

En ansøgning om udarbejdelse af lokalplan skal du sende til:

planogby@horsens.dk

 

Ansøgningen skal afdække følgende:

  • Grundejere (fremsendes ansøgningen af andre end ejeren, skal der medsendes dokumentation fra ejeren om adkomst til arealet samt fuldmagt til på ejerens vegne at forestå udarbejdelse af lokalplan)
  • Adresser og matrikler omfattet af lokalplanen
  • Kort med lokalplanområdets afgrænsning
  • Situationsplan af det påtænkte projekt
  • Beskrivelse af projektet - herunder bl.a. redegørelse for;
    • Beskrivelse af projektet i relation til gældende kommuneplan - falder projektet indenfor gældende vedtagne rammer?
    • Anvendelse og ønske til antal boliger
    • Bebyggelseshøjde
    • Bebyggelsesprocent
    • Trafikforhold (overkørsler, oversigt mv.) og parkering (se parkeringsstrategi)
    • Information om evt. kendte støj- eller vindudfordringer, bilag IV-arter mv.
    • Redegørelse for opholdsarealer og beplantning/begrønning