Landskabet omkring Urup hovedgård og Julianelyst har en større skala og en enkel karakter, der adskiller sig fra det øvrige landskabsområde.
Geologisk betingede landskabstræk
Delområdet omfatter terrænet mellem Hansted Ådal mod syd og terrænlavningen omkring Urup Bæk mod nord. Som det øvrige landskabsområde er det et småbakket landskab, der blev formet af forskellige isfremstød under sidste istid.
Mod øst og sydøst er delområdet afgrænset af en smal, markant erosionsdal, der afvander terrænlavningen i den centrale del af landskabsområdet til Hansted Ådal. I den smalle dalbund forløber Urup Bæk.
Kulturbetingede landskabstræk
Delområdet omfatter hovedparten af ejerlavet til Urup Hovedgård samt Torp Mark og Skanhede, der ligger syd og vest for ejerlavet. Begrundelsen for delområdets udpegning er i høj grad landskabets store skala og enkle karakter, der adskiller sig fra det øvrige landskabsområde og i størstedelen af området udspringer af Urup hovedgård.
Landskabets karakter er præget af store marker, der helt eller delvist afgrænses af lange skovbryn, og langs adgangsvejen til Julianelyst står en delvist nyetableret allé.
De store markflader er generelt uden opdeling af hegn eller diger. Øst for Julianelyst er bevaret et dige mellem Julianelyst og Urupmølle, men på Torup Mark er markernes store skala et resultat af, at mange diger er fjernet.
Bevoksningsstrukturen er i dag i høj grad defineret af sammenhængende bevoksning i de små ådale, skovene nord og syd for Julianelyst samt bevoksningen i moserne på den store lavbundsflade omkring Urup. Langs mange af skovbrynene står velbevarede diger, der markerer skovens afgrænsning.
Delområdet er sparsomt bebygget. Inden for hovedgårdsejerlavet er den primære bebyggelse Julianelyst, som optræder mest synligt og markant i landskabet, samt Urup hovedgård og Urummølle, der begge ligger mere skjult i landskabet. På Torp Mark ligger en samling af middelstore gårde.
Urup er en gammel hovedgård der kendes fra middelalderen og stadig i dag fremstår som en trefløjet hovedbygning med de ældste bygningsdele fra 1545. Hovedgården ligger ned til Urup Bæk omgivet af enge. Fra Stenkærvej er indblikket til hovedgården i høj grad begrænset af bevoksning, og dermed ligger den meget skjult fra det omgivende landskab.
Julianelyst blev oprettet i 1790'erne som en afbyggergård, der er en selvstændig driftsenhed inden for et større gods, her Urup. Oprindeligt bestod Julianelyst af en stor hovedbygning og et tilhørende avlsgårdsanlæg, men i starten af 2010'erne blev gården tilføjet et nyt bygningsanlæg til gårdens stutteri. I dag fremstår Julianelyst dermed som en stor ejendom, der understreger landskabets store skala og oprindelse som hovedgårdslandskab.
Rumlige og visuelle landskabstræk
Landskabet er kendetegnet ved en stor skala og enkel karakter. Den store skal er afspejlet i de store landskabsrum, som afgrænses rumligt og visuelt af lange skovbryn, samt de store markflader og bygninger af middel til stor skala. Da Julianelyst ligger meget synligt i landskabet, har ejendommens store skala stor visuel betydning for opfattelsen af landskabets skala.
Landskabets enkle karakter er defineret få landskabselementer, hvor de store marker omkranset af skov, den sparsomme bebyggelse samt få linjeformede strukturer af diger og allé er de bærende karaktertræk.
Skovene definerer en overordnet ramme om landskabet, der i kombination med det bakkede terræn nogle steder giver landskabet en lukket karakter. Det er især udtalt omkring Torp Mark, ligesom terræn og bevoksning skaber et mere eller mindre lukket landskab omkring Urup. Omkring Julianelyst har landskabet i modsætning hertil en meget åben karakter, og især fra Stenkærvej er der et åbent kig over de store marker til Julianelyst og skovene i baggrunden.
Fra områdets storbakkede terræn er der flere steder udsigt til de omgivende landskaber mod nord og syd.
