De største kendte grundvandsressourcer findes i områderne Hovedgård og Rugballegård. Det er også her, at de største indvindinger i kommunen foregår. Kommunen er generelt begunstiget af en fordelagtig geologi med henblik på grundvandsindvinding. De vigtigste grundvandsressourcer findes overvejende i dybe begravede dale, som er genfyldt med sand og grus, og ofte beskyttet af tykke lerlag oven på.
Der indvindes fra indfyldninger af smeltevandssand og -grus i begravede dale i flere niveauer – nogle dybere end 100 meter. Der indvindes også fra mere terrænnære sand- og grusmagasiner både i dalene og i plateaubakkerne som linser af sand og grus indlejret i moræneleret. Uden for dalene indvindes der også fra miocænt kvartssand og glimmersand, som man finder umiddelbart under de kvartære sand- og leraflejringer. Det Palæogene ler og mergel udgør den nedre grænse for aflejringer med grundvandsinteresser indenfor kommunen, jf. principskitsen på Figur 5.
De beskyttende lerlag er af meget varierende tykkelser, fra nogle steder at være op imod 50 - 80 meter tykke til at være helt fraværende. I den vestlige del af Horsens Kommune er der tyndere beskyttende lerlag end i den resterende del af kommunen. Særligt det terrænnære grundvand er her mere sårbart og af en vandtype der viser, at det ofte er mere iltrige og sårbare forhold der indvindes under. Mange enkeltindvindere har relativt korte boringer og brønde og har en større risiko for at indvinde mindre godt vand med et højt sultat- og nitratindhold og med en større risiko for indhold af miljøfremmede stoffer.
Vandværkerne indvinder overvejende fra spændte grundvandsmagasiner i større dybder, og hvor grundvandet er bedre beskyttet. Der er dog fundet nitrat i stor dybde, ned til 90 meter i Våbensholm området i den vestlige del af Horsens, og det er en vigtig del af indsatsplanlægningen i den vestlige del af kommunen, at følge nitratudviklingen i området og få sat ind med de rigtige indsatser til at få stoppet de stigende nitratkoncentrationer i grundvandet.
I kapitel 6 til 10 bliver ressourcens størrelse og udnyttelsesgrad, den kvalitative tilstand og sårbarhed samt vandforsyningsstrukturen gennemgået mere detaljeret for hvert OSD.
Figur 5: Geologisk principskite fra Hovedgård området /4/.