Støjskærme

En støjskærm er en væg, der opstilles mellem vej og modtager. Væggen skal udgøre en helt (luft-)tæt flade og føres tæt ned til terræn. En mindre spalte under væggen (30 – 40% af vægtykkelsen) kan dog tillades uden nævneværdige tab i støjdæmpning.

Den typiske støjdæmpning, der kan opnås med en støjskærm, er 10 – 15 dB. Kravet til vægmaterialets lydisolerende evne er således ikke særligt stort. Dette kan opnås med de fleste pladematerialer. F.eks. kan en skærm udføres med følgende minimumstykkelser:

  • 16 mm krydsfiner.
  • 1 på 2 træbeklædning med 21 mm brædder. Brædderne skal dog være effektivt fastholdt, så revner ikke opstår over tid. Det vil sige, at der skal bruges relativt tætsiddende skruer til fastgørelse af brædderne.
  • 25 mm brædder samlet med fer og not. Fugtvandringer i materialet skal dog være mulig uden revnedannelse. En tosidet beklædning med mineraluld i mellem kan dog tillade en beskeden revnedannelse.
  • 10 mm glas – eventuelt plexiglas
  • 4 – 5 mm stålplade

Hertil kommer en række standardfabrikater udført i forskellige produkter samt tungere vægkonstruktioner i f.eks. beton, hvor tykkelsen mere er betinget af konstruktive krav end af de lydmæssige. Disse har normalt en lydisolation, som rigeligt opfylder kravet. I Vejdirektoratet rapport nr. 81, 1989, ”Støjafskærmning – et idékatalog”, kan der hentes inspiration til forskellige udformninger. Kataloget har en vis alder, men det er stadig de samme grundprincipper, som er gældende. Der er naturligvis kommet andre standardløsninger på markedet siden. Der henvises her til leverandørernes brochurer.

En støjskærm kan som anført dæmpe støjen med typisk op til 10 – 15 dB. For at kunne reducere støjen skal skærmen effektivt bryde den krumme lydbane mellem støjkilden (køretøjets hjul og motor) og modtageren (vejens nabo). Jo højere skærmen går op og bryder den ”frie” lydbane, jo bedre virker skærmen.

At skærmen skal bryde lydbanen gør, at støjskærme er bedste egnede ved lav bebyggelse. Det er vanskeligt at få støjskærme til at virke for 1. etage og opefter. Det vil kræve urimeligt høje skærme. Derfor kan støjskærme dog alligevel være velegnet ved etagebyggeri, hvor skærmen kan reducere støjen ved de udendørs opholdsarealer, mens resten af støjreduktionen sker ved modtageren (jf. afsnitte om STØJJDÆMPNING VED MODTAGER).

Skærme skal opføres langt forbi det, som de skal støjafskærme – i begge ender. Der kan derfor heller ikke være huller ”hist og pist”. For at være økonomisk og praktisk anvendelige skal støjskærme kun anvendes, hvor de kan opstilles ubrudt over en længere strækning (f.eks. forbi adskillige parcelhusgrunde uden ophold). Skærme er derfor blandt andet ikke anvendelige, hvor der er udkørsel fra de bygninger, der ligger langs vejen.

Omkostninger til etablering af støjskærme ligger i størrelsesorden 2000 – 2500 kr./m² (2013 priser) afhængig dels af højden, dels af ”kvaliteten” (Miljøstyrelsens rapport nr. 240 "Beregning af vejtrafikstøj - en manual). Løsninger med glas vil f.eks. typisk være dyrere end løsninger med træ.
Se kort der viser de vejstrækninger, hvor det umiddelbart vil være relevant at anvende støjskærme.
Det drejer sig følgende strækninger:

  • Horsensvej – Hovedgård
  • Silkeborgvej – Brædstrup
  • Ydingvej – Østbirk
  • Storegade – Østbirk
  • Hovedgaden – Nim
  • Kirkebakken – Hatting
  • Egebjergvej – Gedved
  • Vejlevej – Horsens
  • Ringvejen – Horsens
  • Skanderborgvej – Horsens
  • Bollervej – Horsens
  • Strandpromenaden – Horsens
  • Sølystvej – Horsens
  • Langmarksvej – Horsens
  • Haldrupvej - Horsens

Figur 7.2.1 – Skanderborgvej – egnet til støjskærm