Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.
Bærende landskabstræk
Det vurderes, at landskabet kan rumme en række ændringer, når det sker med respekt for, at landskabet har et meget højtliggende terræn. Derved kan ændringer i landskabet blive synlige over meget store afstande og medføre utilsigtede påvirkninger i andre landskabsområder.
For at opretholde landskabets bærende karaktertræk er det vigtigt, at landskabet fortsat fremstår som et landbrugslandskab med en overvejende middel skala. Det er afgørende for landskabets karakter, at bevoksning i hegn, på diger og i krat/skov i sammenhæng med terrænet skaber en varieret ramme om landskabet, der nogle steder lukker landskabet af og andre steder giver mulighed for vide udsigter.
Landskabet i den østlige og nordvestlige del af området er særligt sårbart over for ændringer, der vil begrænse eller svække de særlige udsigter, der her kan opleves i landskabet.
Skovrejsning
Landskabet er kendetegnet ved en varieret bevoksningsstruktur, hvor små og store bevoksninger/skove indgår. Landskabskarakteren vurderes generelt ikke sårbar over for yderligere skovrejsning. Skovrejsning kan bidrage til, at skov optræder mere jævnt i landskabsbilledet, og skov kan i samspil med terrænet udbrede de "intime" landskabsrum, der især opleves i den østlige og nordvestlige del af landskabet, hvor skov i og omkring området i dag skaber intensitet i landskabsoplevelsen.
Undtagelsen er de områder, hvor der er vurderet at være særlige udsigter. Her er der en række hensyn, der gør landskabskarakteren sårbar over for skovrejsning.
De særlige udsigter, der her kendetegner landskabet, kan være sårbare over for skovrejsning, hvis det begrænser særlige udsigtsmuligheder.
I den østlige del af området kan landskabskarakteren desuden være sårbar over for skovrejsning, hvis ny skov bryder eller slører de linjer i landskabet, der formidler landsbyernes udskiftningshistorie. Det gælder veje, hegn og diger.
Særligt i den nordlige del af området ligger gravhøje frit i landskabet som væsentlige kulturhistoriske landskabselementer, der har betydning for landskabets karakter og fortælleværdi. Derfor vurderes landskabet omkring disse gravhøje sårbart over for skovrejsning, hvis det skjuler gravhøjene eller begrænser indkigget til dem.
Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone
Landskabskarakteren er kendetegnet ved spredt beliggende gårde, der alle steder indgår i oplevelsen af landskabet. Generelt vurderes landskabskarakteren ikke sårbar over for nyt landsbrugsbyggeri, når der i byggeriets placering og udformning tages hensyn til, at det på grund af landskabets højtliggende terræn kan blive synligt over meget store afstande.
På grund af landskabets meget varierede terræn og bevoksning vil det være en konkret vurdering, om eller hvordan det er muligt at indpasse stort landbrugsbyggeri eller andet byggeri i landskabet.
De landskaber, der er vurderet at have særlige udsigter, er sårbare over for stort eller markant byggeri, der forringer landskabets visuelle kvaliteter eller begrænser særlige udsigtsmuligheder. Det gælder både byggeri inden for og uden for de udpegede udsigtsområder.
Byvækst og byrand
Landskabet vurderes bedst egnet til byudvikling omkring Bræstrup, hvor byudvikling ikke vil påvirke betydelige landskabstræk, strukturer eller elementer.
Landskabet omkring Brædstrup mod syd og vest er inden for dette landskabsområde ikke vurderet sårbart over for byudvikling, men det er Bryrupdalen, som byen grænser op til. I sin helhed kan landskabet derfor være sårbart over for byudvikling i den sydlige eller vestlige del af Brædstrup, hvis det medfører en visuel påvirkning af landskabet i Bryrupdalen.
Landskabet vurderes egnet til fortsat udvikling af erhvervsområdet i den nordøstlige del af Brædstrup, men der er et særligt hensyn at tage i forhold til områdets beliggenhed i et højtliggende terræn, der fremhæver byggeriet. Landskabet kan være sårbart over for stort byggeri, hvis det fremstår meget markant i landskabsbilledet. Derfor er vurderingen betinget af, at byggeri i erhvervsområdet så vidt muligt nedtones visuelt, og at byranden bearbejdes med høj bevoksning, der skalamæssigt kan modsvare bygningshøjderne og ligeledes nedtoner erhvervsområdets synlighed fra det omgivende landskab. Beplantningen behøver ikke være massiv omkring byranden for at have en betydelig visuel effekt.
Landskabet vurderes i nogen grad sårbart over for udvikling af områdets øvrige små byer eller landsbyer, hvis udviklingen slører landsbyernes oprindelige strukturer eller resterne af udskiftningsstrukturerne omkring landsbyerne, der er afspejlet i strukturerne af hegn og bevoksede diger.
Alle steder har det betydning for landskabets visuelle karakter og tilstand, at bebyggelsen i byer og landsbyer ikke optræder markant synligt i landskabsbilledet. Det er generelt karakteristisk for landskabet, at byer og landsbyer er præget af delvist grønne byrande, hvor træer og haveanlæg i samspil med det bakkede terræn integrerer bebyggelsen i landskabsbilledet. Landskabskarakteren vil derfor være sårbar over for nye eller omdannede byrande, hvor princippet om delvist grønne byrande ikke videreføres.
Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg
Landskabet er ikke eller kun i mindre grad præget af tekniske anlæg, hvilket har betydning for landskabets visuelle karakter. Særlig betydning har det for de områder, hvor landskabet vurderes at have særlige udsigtsmuligheder, der i dag opleves uden teknisk påvirkning. Disse områder vurderes sårbare over for enhver teknisk påvirkning, der forringer den visuelle oplevelse af landskabet.
På grund af landskabets højtliggende terræn, der i det meste af området ligger mellem kote 100 og kote 120, er landskabet særligt sårbart over for høje tekniske anlæg som møller og master. Høje anlæg som disse vil være synlige fra en stor del af kommunens landskab og dermed få meget effekter, der påvirker mange landskabsområder.
Landskabet vurderes i mindre grad sårbart over for lave tekniske anlæg, hvis anlægget kan indpasses i landskabet. Det er en forudsætning for vurderingen, at anlægget ikke vil medføre vidtrækkende visuelle effekter eller visuel påvirkning af landskaber med særlige udsigter eller landskabelig oplevelsesværdi, der forringer landskabsoplevelsen.
Det vurderes muligt at indpasse nye vejanlæg i området. Større vejanlæg kan indpasses i landskabet omkring Brædstrup og eksisterende landevej, mens nye veje i det øvrige område i højere grad bør have karakter af "landskabsvej", der følger landskabets naturlige terræn og kurver. Det er karakteristisk for landskabet, at vejene bugter sig over og omkring det bakkede terræn, og denne vejstruktur har tilsvarende stor betydning for oplevelsen af landskabet.
Kystnærhedszone
Landskabsområdet ligger ikke inden for kystnærhedszonen.