Geologisk betingede landskabstræk

Landskab er generelt kendetegnet ved et næsten fladt terræn. Flere steder er der små søer og små vandløb i svagt markerede terrænlavninger, der ikke markerer sig tydeligt i landskabsbilledet.

Geologisk dannelse og terræn

Landskabet omkring Hovedgård ligger lige øst for den Østjyske Israndslinje og er dermed præget af den Ungbaltiske Is. Det mest markante aftryk er områdets næsten flade terræn.

Landskabet fungerede som gletsjerens underlag og er dermed blevet udjævnet af isens bevægelser og isaflejret materiale. Samtidig blev landskabet i høj grad præget af dødis og smeltevand, som det er karakteristisk for landskaber tæt på en isrand. Her var isen stagneret og smeltede skiftevis tilbage og rykkede frem og medførte, at store og små stykker af gletscherisen brækkede af og lå tilbage i landskabet som dødis. Da isen smeltede væk, efterlod den et overvejende jævnt terræn.

Lokalt optræder små dødishuller, hvor isklumper smeltede væk og efterlod et ”hul” (en terrænlavning) i underlaget, eller små terrænlavninger med vandløb, hvor smeltevandet har fundet vej væk fra området. I den vestligste del af området ligger den langstrakte sø Tebstrup Sø omkring kommunegrænsen.

Jordart

Områdets jordarter afspejler den geologiske dannelse og er domineret af moræneler (ML), som er aflejret af isen, men lokalt optræder også smeltevandssand (DS) og ferskvandssand (TS).

Hydrologiske forhold

Områdets små søer, lavbundsområder og vandløb i områdets terrænlavninger udgør områdets hydrologiske elementer og er karakteristiske for dette dødisprægede landskab, selv om de ikke fremstår særligt tydeligt i landskabet.