VURDERINGSPARAMETRE

• Nøglekarakterens tilstedeværelse og tydelighed
• Tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse
• Samspil mellem naurgrundlag og kulturgeografi

Vurderingsmetode

Vurderingen af landskabskarakterens styrke handler om at sammenveje, hvor stærkt landskabets naturgrundlag, kulturbetingede oprindelse samt dets elementer og indbyrdes samspil fremstår i landskabet.

Vurderingen tager altid udgangspunkt i de bærende landskabstæk/hovedkarakteren, der er defineret for det enkelte landskabsområde.

Landskabskarakterens oprindelse knytter sig til den kulturhistoriske periode eller begivenhed, der senest har sat et markant præg på landskabets karakter. Ofte er det landboreformernes gennemførelse eller omfattende opdyrkning af heden, men kan også være omfattende skovrejsningsprojekter, store vådområdeprojekter eller betydelig byudvikling. Fælles er, at ændringerne markant har ændret landskabets karakter.

Et landskab kan vurderes særligt karakteristisk, karakteristisk eller karaktersvagt. I mindre delområder kan landskabskarakteren være helt anderledes og vurderes derfor kontrasterende.

Vurderingen af landskabskarakterens styrke rundt om i kommunen fremgår af kortet nedenfor.

Særligt karakteristisk

De landskaber, der er vurderet særligt karakteristisk, er typisk landskaber, hvor enten den geologiske eller kulturhistoriske fortælling fremstår særligt tydeligt i landskabet eller samspillet herimellem.

Eksempler på landskaber med en særlig tydelig og spændende geologisk fortælling er bl.a. Gudenådalen i den vestlige del af kommunen (omr. 4 og 5), højlandet i den vestligste del af kommunen (omr. 1 og 6), samt det markante, storbakkede terræn ved Stensballe Bjerge (omr. 13).

Eksempler på landskaber med en særlig tydelig kulturhistorisk fortælling er bl.a. landskaberne omkring Grumstrup i den nordøstlige del af kommunen (omr. 16), samt på Endelave (omr. 17). Her afspejler det mønster, som diger og veje samt bebyggelsens placering tegner i landskabet, i høj grad, hvordan udskiftningstidens reformer indrettede landskabet omkring år 1800. Omkring Boller (omr. 12) formidler landskabet en kulturhistorisk fortælling med afsæt i Boller, der både handler om hovedgården og et landskab i en meget stor skala, samt udstykning af statshusmandsbrug, der i dag ligger som perler på en snor omkring hovedgården.

Karakteristisk

Langt de fleste landskaber er vurderet karakteristisk i forhold til de landskabstræk, der især kendetegner et landskabsområde, dvs. den definerede hovedkarakter. Denne vurdering er udtryk for, at der er et fint samspil mellem de tre vurderingsparametre, men at landskabet ikke skiller sig ud som noget særligt.

Karaktersvag

Der er ikke landskabsområder i Horsens Kommune, der er vurderet karaktersvage.

Kontrasterende

Når en del af et landskabsområde fremstår med en landskabskarakter, hvor de bærende karaktertræk adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskabsområde, er landskabet vurderet kontrasterende. Det er de landskaber, der i karakterbeskrivelsen er beskrevet som delområde.

Eksempler på delområder er hovedgårdslandskaber, der ligger i et landbrugslandskab og adskiller sig med en ofte større skala og mere enkel karakter, bl.a. Serridslev hovedgård (omr. 7) og Tamdrup Bisgård (omr. 9). Andre eksempler er områder, der med afsæt i geologien adkskiller sig fra det øvrige landskabsområde, bl.a. Lille Hansted Ådal (omr. 7), Bjerrelide (omr. 12) og Haldrup kystlandskab (omr. 13).