Arbejdermiljø 1900-tallet

Information om kulturmiljøet

• Navn: Arbejdermiljø start 1900-tallet
• Nr. 1117-43
• Typologi: Urbane miljøer

Kulturmiljøets fortælleværdi 

I 1868 blev Horsens station på den jyske længdebane, og I slutningen af århundredet havde Horsens flere store industrivirksomheder og en stor befolkningsudviklingen. Indbyggertallet blev næsten tidoblet fra cirka 2.400 til cirka 22.000 indbyggere. Således var Horsens i 1901 Danmarks femtestørste by.

Byens vækst fortsatte ind i 1900-tallet, hvor byens havneanlæg blev moderniseret, og åen blev overdækket. Horsens havde en betydelig industri, og den var desuden en ret stor handelsby. 

De mange industriarbejdere, der hovedsageligt kom fra landet, skulle have en bolig at bo i og med udbygningen af den industrielle by kom også opførslen af store etageejendommen i 4-6 etager. Lejlighedsbygningerne blev bygget sammen til boligkarreer inden for et overordnet og sammenhængende gadenetværk. De største og tættest befolkede områder er brokvarterne i København, og i Horsens ses et eksempel i det udpegede miljø ved Sønderbrogade. 

Stiftelsens historie: 

I Fyensgade 6 oprettede Købmand Andreas E. Jensen og Hustru Hjem for Arbejdere på Spedalsø i 1930’erne. Hjemmet blev anvendt til fribolig for hæderlige og trængende arbejdere og deres enker.

Bygningen er opført i 1929 efter tegninger af arkitekt Chr. Fussing, og bestod af 5 toværelsers og 6 etværelsers lejligheder. 

Kilder:
Tom Nielsen, Byen Danmark, 2023, s. 80
Danmarkshistorien.dk - Horsens

Bemærkninger

Kulturmiljøets bygninger

• Købmand Andreas E. Jensen og Hustrus Hjem for Arbejdere på Spedalsø, Fynsgade 6.

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøet afspejler industrialiseringens udvikling i Horsens. Miljøet består af boliger, hvorfor der ikke er potentiale for erhverv og turisme.

Bærende elementer

• Bebyggelsens struktur

Sårbare træk

Ændringer i karrestrukturen og stiftelsens omgivende miljø. Hertil også større ændringer af facader, døre og vinduer for stiftelsen og karrerne.  

Der er over de sidste årtier sket ændringer på facerne, men der findes stadig fine detaljer i murværket og udsmykningen på bygningerne, som bør bevares. 

Kulturmiljøet i billeder