1700-talsbyen

Information om kulturmiljøet

  • Navn: 1700-tals byen
  • Nr. 1117-60
  • Typologi: Urbane miljøer

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet repræsenterer 1700-tallet, som bragte velstand til byen, og næsten alle huse og gårde blev om- eller nybygget. Byens struktur hviler på den oprindelige middelalder vejstruktur med øst-vestgående veje og en nord-syd orienteret matrikel og bygningsstrutkur mellem smalle stræder og slipper.

Søndergade er byens og kulturmiljøets centrale byrum og har en let tragtform, som tilspidses mod Torvet. Søndergade og Torvet danner til sammen et rumskabende element. Torvet er markeret med en randbebyggelse, som styrker oplevelsen af kirken, mens Søndergades start er markeret med markante hjørnebebyggelse i den vestlige ende.

Søndergade var hovedgaden med bebyggelsernes forsider, mens bebyggelser på de bagvedliggende matrikler fik udtryk som byens bagsider. For at skabe mest mulig plads på matriklerne blev bebyggelser udbygget i skel, og den langstrakte bebyggelsesstruktur opstod.

De mange kig både mod nord og syd gennem portene i Søndergade inviterer til overraskelser og oplevelsen af byens bagsider. Kikkene forstærker oplevelsen af kulturmiljøets historie.

Vor Frelser Kirkes tårn opleves i glimt fra kulturmiljøets tætte struktur. Oplevelsen er væsentlig for forståelsen af kulturmiljøets rumlige sammenhæng.

Miljøet er afgrænset af den tidligere kajkant mod å-havnen mod syd. Her findes også elementer fra en af datidens cul-de-sac, som sikrede en optimering af pladsen til erhverv langs åhavnens kajkant.

Bemærkninger

  • Flere bindingsværksgavlhuse er bevaret i Søndergade og Nørregade
  • Området bærer også byens ældste fabrikationsanlæg i form af værkstedbygninger i Nærregade.
  • Byens ældste skolegbyninger: Den Latinske skole i Borgergade, Den danske skole i Nørregade 16 - 18 samt Allégade skole i Allégade 4.
  • Byens to middelalderkirker.

1500-1600-årene

  • 1570: Horsens Hospital i Hospitalsgade .
  • 1575: Højstolpe bindingsværks-baghus bag Søndergade 37.
  • 1600-årene: Bindingsværksbaghuse bag Søndergade 33 - 35 og Nørregade 4 - 6.

1700-årene

  • 1736: Helms apotek, søndergade 12 og byens ældste grundmurede prvate bygningsværk
  • 1744: Lichtenbergs bypalæg, Søndergade 17.
  • Grundmuredne forhuse langs Søndergade, Nørregade og Hospitalsgade og langs langs gaderne mmod den tidligere åhavn (Fugholm og Badstuestræke) er udlejningsboder (små bindingsværkshuse bevaret. Her boede søens folk og fattige familier.
  • 1765: Åboulevarden 85: bindingsværkspakhus vidner om åhavnens rolle i byens handelsliv.

Nyere tid

  • 1924: Odd Fellow Logen, Borgergade 13,
    Bygningen er opført af Viggo Norn og markerer sig i gadebilledet. Den anvendes ligeledes stadig til sit oprindelige formål, hvor kvindelige loger nu også har til huse.

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøet fremstår med en tydelig fortælling med sammenhæng i struktur. Arkitekturen er velholdt, og helheder og sammenhænge fremstår intakte. Kulturmiljø kan rumme en stor vifte af erhverv og give grundlag for branding af virksomheder. Miljøet er et aktiv for Horsens, og der foregår stadig fælles kulturelle aktiviteter, ligesom miljøet er tilgængeligt for alle.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Kulturmiljøets rumlig sammenhæng
  • Særlige kig
  • Vejstruktur

Sårbare træk 

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelsen med betydning for kulturmiljøet er definerende for 1700-tallets fortælling om bebyggelse på middelalderens bystruktur. Bygningerne er sårbare overfor ændringer i arkitektur, rytme og skala herunder også i portåbninger. 

Den nord-syd orienterede bygnings- og matrikelstruktur bør fastholdes og fortsat være tydelige i fremtidige disponeringer af området.

Kulturmiljøets rumlig sammenhæng

Kulturmiljøets bærende fortælling er tydelig i Søndergade og Torvet som et sammenhængende byrum med kirken som markør. Byrummet er vist med signatur for rumlig sammenhæng og er sårbart overfor ændringer, som hindrer den visuelle oplevelse af byrummet og af kirken som markør.

Vejstruktur

Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i den markante og oprindelige vejstruktur fra middelalderen samt i gyder og stræder mellem Søndergade og den tidligere å-havn/nu Åboulevarden.

Særlige kig

Oplevelsen af kirken er sårbare overfor ændringer. Den er angivet på kort med særlige kig.

Kig fra Søndergade til de bagvedliggende arealer og byens bagsider gennem portåbninger bør ikke sløres.

Kulturmiljøet i billeder