Information om kulturmiljøet
- Navn: Brædstrup - regional oplandsby og stationsby
- Nr. 1117-38
- Typologi: Urbane miljø/Stationsby

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Kulturmiljøet i Brædstrup er en fortælling om en stationsby, der allerede inden anlæggelsen af stationen, havde en speciel betydning som regional oplandsby.
Brædstrup er formentlig opstået som udflytterlandsby i Ring Sogn, og de centrale gader i byen genfindes tilbage til original 1 kort. Strukturen er derfor bevaret, selvom de oprindelige gårde er erstattet med bymæssig bebyggelse.
Brædstrup udvikler sig herefter til en regional oplandsby, der starter med samlingen af flere vigtige funktioner i byen - herunder at herredsfogden flytter til omkring år 1800. I 1846 kommer der Ting- og arresthus, og den offentlige service og administration har præget byens udvikling siden. I 1856 fik byen distriktslæge og der blev opført et apotek. Dette udviklede sig til opførelsen af amtssygehuset i 1892-93.
Det var derfor en velfungerende by med flere købstadsagtige funktioner såsom detailhandel og håndværksvirksomheder, der stod klar, da Horsens-Bryrup-banen åbnede i 1899, hvorved Brædstrup fik sin station. Banen blev i 1929 forlænget til Silkeborg.
Udviklingen i Brædstrup har i høj grad været præget af industrialiseringen. Efter oprettelsen af stationen, kom flere fabrikker herunder også et elværk i 1906 og et andelsmejeri i 1908 (hvor et nyt blev bygget i 1952). Flere af de eksisterende institutioner måtte udvides i tiden efter 1920 for at tilpasses den voksende by og det store opland. I 1941 blev Brædstrup kirke indviet som erstatning for kirken i Ring, syd for byen.
I 1968 ophører jernbanedriften af byen.
Den centrale bymidte har stadig fastholdt et rigt handelsliv og fremstår ganske velbevaret, trods moderne tilpasninger.
Brædstrup Sygehus
Sygehuset i Brædstrup spillede en vigtig rolle i byen i over 100 år. Det blev bygget og stod færdigt i 1893. Det bestod af en hovedbygning med 12 senge og en epidemiafdeling på 8 senge i en særlig bygning. Sygehusets belægning tiltog igennem årene, og i takt med en øget aktivitet, opstod der behov for flere sengepladser og indretning af specielle behandlingsrum. Derfor blev sygehuset udvidet med en tuberkoloseafdeling i 1916, og i 1919-21 blev hovedbygningen udvidet til mere end dobbeltstørrelse. Igen i 1940 blev sygehuset udvidet med en mere moderne epidemiafdelinge i en ny bygning.
Først i 1950 blev sygehuset udbygget med egentlig sygeplejerskebolig, der betød at sygeplejepersonalet fik mere moderne boligforhold der erstattede de kælder- og loftværelser som de fleste havde benyttet hidtil.
I 1965 blev sygehuset udvidet med en kedel. og vaskeribygning, der fungerede som centralvaskeri for Brædstrup og Skanderborg sygehuse og for amtets to plejehjem, og i 1970 overgik sygehuset til Vejle amt. Efter denne løbende udvikling blev aktiviteterne efter 1970 dog gradvist reduceret, løbende lukning af flere afdelinger. Den endelige lukning skete i 2011, og dele af sygehuset blev revet ned i 2014 hvorefter der blev oprettet hospice på grunden, som også ligger der i dag. Derudover består boligblokkene fra 1950'erne, Det gamle sygehusvaskeri, og en af de ældre bygninger, som er placeret imellem det nuværende hospice og livsstilscenter - ud til Skovbrynet.
Kilder:
Brædstrup, Trap Danmark
Brædstrup sygehus' historie, Horsensleksikon.dk
Historisk område solgt: Her er den nye ejer af sygehus-grunden, Peter Hald, Horsens Folkeblad, 2021

Kulturmiljøets karakteristika

Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
Parken ved Tinghuset var oprindeligt herredsfogedens have. Bygningen rummer stadig fængselsceller. Folkeparken er revitaliseret i 2021, men har en historie tilbage til omkring 1905 hvor ejerne af Mattrup Gods stillede området til rådighed for stationsbyens mange foreninger til bl.a. ringridning og dyrskuer.
Værdier og Egenskaber


Kulturmiljøet har en rig kulturhistorie og spændende fortælling, om en aktiv by i stadig udvikling. Fortællingen er relevant for både bosætning, erhverv og turisme.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Hovedgaden og bebyggelsen omkring
- Den gamle stationsbygning og Bryupbanestien, som løber på den tidligere jernbane
- Det tidligere sygehusområde
- Det tidligere tinghus
Brædstrup har mange ældre funktionsboliger bevaret, bl.a. den gamle stationsbygning, posthuset, apoteket, det gamle vaskeri /mejeri. Dele af det amtssygehuset eksisterer ligeledes også stadig.
Sårbare træk
Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelses- og vejstrukturer. Hovedgaden er særlig sårbar overfor ændringer, hvor den stadig danner ramme om et rigt handelsliv.
Kulturmiljøet i billeder









Luftfoto1: Bredgade 1947, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.
Luftfoto2: Brædstrup st. 1960, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.
Luftfoto 3: Brædstrup sygehus 1957, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.









Luftfoto1: Bredgade 1947, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.
Luftfoto2: Brædstrup st. 1960, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.
Luftfoto 3: Brædstrup sygehus 1957, Sylvest Jensen, Det kgl. bibliotek.
