Ring Kirkemiljø

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Ring Kirkemiljø
  • Nr. 1117-72
  • Typologi: Religiøst Miljø

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet er en fortælling om et religiøst miljø i Ring, som er udviklet omkring kirken.  Kirken blev anlagt ca. år 1200 nordøst for Ring landsby. Senere i 1800 tallet kom en firlænget præstegård til og en skole. Sammen med missionshuset Bethania, som blev opført ved kirken, danner de fire elementer en religiøs helhed, som fortæller om den åndelige rørelse og forkyndelse gennem flere århundreder.

Kirken blev erstattet af en rødstens kirke i 1870. Denne kirke blev senere nedrevet og flyttet til Brædstrup i 1940.

Kirkegård og gravsteder er bevaret, og kirkens tidligere grundrids vises af en lav bøgehæk med en mindeplade for kirken. Præstegården, missionshuset og skolen er også bevaret, selvom de er lettere ombygget, men de indeholder stadig karakteristiske træk.

Bemærkninger:

Kilder:
Ring-Brædstrup Kirke

Værdier og Egenskaber

Fortællingen om et religiøst miljø i Ring er fortsat tilstede og er især understøtte af markeringen af Ring Kirkes fundament centralt på kirkegården. Kulturmiljøet er småt og derfor ikke store potentiale for at understøtte erhvervsvækst og bosætning ud over, hvad kan ske i de eksisterende rammer.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Diger og grønne hegn
  • Særlige landskabeligt karaktertræk - Markering af Ring Kirke

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet bør fastholdes i sin nuværende skala og struktur.

Diger og grønne hegn

Stendiger herunder også beplantede stendiger og markering af kirkegårdsområdet med beplantning er sårbare overfor ændringer og bør fastholdes.

Særlige landskabeligt karaktertræk - Markering af Ring Kirke

Omrids og struktur i den tidligere Ring Kirke er markeret med beplantning. Visning af kirkens placering er væsentlig for forståelsen af det religiøse miljø i Ring. Ændringer i eller fjernelse af markeringen er væsentlig for at fastholde miljøet.

Kulturmiljøet i billeder