Nordre Kirkegård

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Nordre Kirkegård
  • nr 1117-46
  • Typologi: Religiøse Miljøer

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet er en fortælling om traditioner for at mindes de døde, som er opstået i en urban kontekst. Kirkegården er bygget op om et vejforløb og indgår i en bymæssig kontekst, som former oplevelsen ved ankomsten til kirkegården. Det sker gennem Kirkegårdsallé og Nrd. Kirkegårdsallé.

Gravsteder var tidligere en måde at sikre sit eftermæle og angav ofte den stilling afdøde havde haft. Det ses tydeligt i de mange familiegravsteder på kirkegården.

Bemærkninger

Købstadens kristne begravelser foregik op til begyndelsen af 1800-årene på Klosterkirkens kirkegård, indtil man i 1835 anlagde den Nordre (Assistens) kirkegård for enden af nuværende Kirkegårdsallé.

Denne smukt symmetrisk anlagte kirkegård med den nord-syd gående allé som akse rummer byens væsentligste begravelser.

Assistenskirkegården var kirkegårdens oprindelige titel, da den blev anlagt i 1835. Som navnet antyder, blev kirkegården i første omgang anlagt som en assisterende kirkegård til den daværende hovedkirkegård ved Klosterkirken.

Overgangen mellem kirkegård og gadenet består i den sydlige ende af kirkegården af en klassicistisk portal, tegnet i 1858 af arkitekten Johan Henrik Nebelong. Indgangen i nord er fra 1932 og består af murede piller, der er nøjagtige kopier af dem, der ses i den sydlige indgang. Alleen strækker sig fra bakkens fod til dens top og indgår som en del af gadenettet omkring kirkegården.

http://www.horsenskirkegaarde.dk/Files/Images/PDF-filer/169704-423815.historie-horsens-kirkegaarde.pdf

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøet rummer en stor fortælleværdi om byens tidligere borgere og om tidligere traditioner omkring begravelser.  

Som landskabskunst er den symmetrisk anlagte alle et stærkt træk. 

Kirkegården fremstår som en integreret del af byen og er et kærkomment frirum i en tæt bystruktur.

Bærende elementer

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Særligt landskabeligt karaktertræk
  • Kirkegårdsmur og portaler
  • Særlige kig
  • Vej- og stistruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse omkring Kirkegårdsallé og Nrd. Kirkegårdsallé understøtter kirkegårdens kobling til den urbane kontekst og oplevelsen i mødet mellem byens tætte gader og kirkegårdens åbne landskabsrum. Bygningerne er sårbare overfor ændringer i arkitektur, struktur og skala.

Særligt landskabeligt karaktertræk

Den markante allé  er et karakteristisk træk som understreger kirkegården opbygning omkring en akse. Træerne er sårbare overfor fældning.

Gravsten mindre om byens

Kirkegårdsmur og portaler

Kirkegårdsmur og portaler er sårbare overfor ændringer.

Særlige kig

Særlige kig understøtter kulturmiljøets urbane sammenhæng og er sårbare overfor ændringer.

Vej- og stistruktur

Stistrukturen og dens kobling af kirkegården på byen er sårbar overfor lukninger for gående.

Vejstrukturen kobler kirkegården sammen som en integreret del af den urbane kontekst og er sårbar overfor nedlæggelse.

Kulturmiljøet i billeder