Endelave med ejerlav

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Endelave
  • Nr. 1117-67
  • Typologi: Endelave kystmiljø, landsby og rekreation, Kystmiljø, Ø

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet er en fortælling om en landsby i et kystmiljø, som har bestået siden stenalderen. Øen nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231 med navnet "Øndælaghæ". 

Endelave ligger i Kattegat sydøst for Horsens Fjords udmunding. Øen har været beboet siden stenalderen og rummer flere oldtidsfund. 

Da farvandet blev ramt af ålegræssyge i 1925, fik det store konsekvenser for øens og Endelave Bys udvikling, som stagnerede og i dag fremstår som en yderst velbevaret landsby.

Endelave By er øens centrale samlingssted. Husene og gårdene fordeler sig langs en T-formet bygade i et forløb, der endnu er bevaret.

I 1400-tallet opføres Endelave kirke. I 1688 består Endelave by af 37 gårde og fire huse og byen er den største landsby i den nuværende Horsens Kommune. Øen har oplevet omskiftelige ejerforhold indtil sidst i 1800-tallet, hvor øens bønder blev selvejere. Landsbyen bliver udskiftet i 1796. 

Øens landskab er præget af flade, åbne områder og tre markante spidser: Kloben, Lynger og Øvre. Den nordlige spids, Øvre, er fredet og fungerer som et vigtigt levested for mange fuglearter. 

Øen bliver i dag besøgt af turister, som søger rekreative oplevelser via Caminoen - øens vandreruter. Derudover er den kendt for hjemsted for kaniner, som lever i øens mange diger og hegn.

Bemærkninger

Rutefart mellem Horsens og Endelave

Færgefarten mellem Horsens og Endelave begyndte for alvor i 1940'erne. Indtil da var transporten til Endelave primært sket med småbåde og fiskerbåde.

Den første færge, der betjente ruten, var "Dampskibet M/S Agda, som sejlede mellem Horsens, Hjarnø, Snaptun og Endelave. Desværre mødte Agda sit endeligt den 15. januar 1944, da den påsejlede en engelsk magnetmine nær Møllegrunden uden for Horsens Fjord.

Under den tyske besættelse skulle alle fyrtårne slukkes ved mørket frembrug. De slukkede fyrtårne var formentlig været en medvirkende faktor til at dampskibe kom ud af kurs og påsejlede den engelske mine. Skibet blev sprængt i stykker og alle 10 ombordværende passagerer og fire besætningsmedlemmer omkom. En mindesten er rejst for de omkomne og findes i dag på et lille museum i den gamle præstegård.

Ålegræssyge

Ålegræssygen, som ramte i 1930’erne, havde en betydelig negativ indvirkning på Endelave. Ålegræs er en vigtig del af det marine økosystem, da det stabiliserer havbunden, reducerer erosion og fungerer som levested for mange marine arter1. Da ålegræssygen spredte sig, førte det til en massiv reduktion af ålegræs, hvilket påvirkede både biodiversiteten og fiskeriet omkring Endelave1.

Dette tab af ålegræs betød også, at kystlinjen blev mere udsat for erosion, og det påvirkede de lokale fiskeres fangstmuligheder negativt.

Endelave By

Kirkens kor og skib er opført i 1300- årene og indeholder bl.a. en fin bevaret fladbuet teglmuret døråbning med dør (o. 1550) af egeplanker og jernbeslag. Prædikestol og altertavle er fra hhv. 1575 og 1590. Tårnet er fra 1931.Præstegården er opført i 1741 og fungerer nu som museum.

Vestermølle opføres vest for byen i midten af 1800-tallet, men er nu nedrevet. I 1888 åbnes Endelave Andelsmejeri. I samme periode bygges en kaj og en anløbsmole med færgehavn for enden senere suppleret med fyrtårn og to ledefyr. Missionshus og skole opføres 1905. Skolen udvides 1962.

Telefonforbindelsen kommer først til øen omkring 1920 og elektricitetsværket i 1930. Forsamlingshuset virkede i en periode også som gæstgiveri i konkurrence med kroen.

I 1960’erne etableredes en landingsbane ved vestkysten nær Kloben, og i 1970’erne blev et mindre område vest for Lynger Hage udstykket til sommerhuse, kaldet Lynger Strand.

Værdier og Egenskaber

Den velbevarede landsbystruktur og den tydelige udskiftningsfigur medfører en høj grad af integritet og kulturhistorisk fortælleværdi og gør historien om det selvstændige øsamfund let aflæselig. Endelave By rummer desuden flere arkitektoniske kvaliteter, som især knytter sig til den oprindelige bebyggelse.

Endelave har godt forudsætninger for turisme og kultur, da øen byder på adskillige kulturhistoriske oplevelse blandt andet flere oldtidsfund, naturskønne omgivelser og Kaninoen, en vandrerute, som går hele øen rundt. Et af øens kulturelle og sociale mødesteder er øens yngste skole fra 1905, der lukkede i 2018. Stedet drives i dag af øboerne selv.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
  • Synligt gadekær
  • Særlig kig
  • Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Kulturmiljøet er sårbart over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur og skala.

Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet

Diger og hegn vidner om landsby- og udskiftningsstruktur og er sårbare overfor ændringer og nedlæggelser.

Landskabet er sårbart overfor terrænændringer, som utydeliggør kontrasten mellem det store flade landskab om de tre markante spidser: Kloben, Lynger og Øvre.

Synlige gadekær

Gadekærene i Endelave by bidrager med en variation i oplevelsen af landsbygaden, som er kantet af bebyggelse. De synlige gadekær bør fastholdes.

Særlig kig

Særlige kig mod kirken fra Endelave Landsby er sårbare overfor tilsløringer.

Vejstruktur

Vejstrukturen er øens strukturelle ryggrad og bør fastholdes.

Kulturmiljøet i billeder