Gedved Seminarium

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Gedved Statsseminarium
  • Nr. 1117-74
  • Typologi:Institution

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet er båret af det tidligere Gedved Statsseminarium og har oprindeligt være et samlingssted forankret i et grundtvigsk miljø. En øvelsesskole kom til i 1917 og fungerede som almindelig kommuneskole med klasselokaler og lærerboliger. Bygningerne har siden været anvendt til højskole, lærerseminarium, friskole, pædagogseminarium og nu kultur- og medborgerhuset "Seminariet".

Gedved Seminarium blev oprettet som folkehøjskole i 1854, organiseret som et aktieselskab. Højskolen lå oprindeligt i udkanten af Gedved landsby ved landevejen mellem Horsens og Skanderborg. 

Seminaret startede som en del af højskolen i 1862 og overtog højskolen helt i 1881.  Bygningsmassen er kompleks og afspejler seminariet historie gennem udbygninger og ændringer. Gedved Seminarium har haft betydning for udviklingen af landsbyen Gedved, som i dag er næste udvisket af den vækst, som er sket omkring hovedvejen.

I dag anvendes bygninger til medborger- og kulturhus, erhverv og iværksætteri og udgør sammen med bydelscenteret et centralt mødested i Gedved. 

Bemærkninger

Seminariets historik

1854 - 1882: Gedved Seminarium blev oprettet som folkehøjskole i 1854, organiseret som et aktieselskab.
1859: Landtingsmand L. P. Bojsen købte skolen, der gjorde seminaret landskendt.
1862 - 1986: Seminariet startede som en del af højskolen.
1881: Seminariet overtog højskolen.
1890'erne: Fællesseminarium for både mænd og kvinder.
1894: Seminariet bliver statsanerkendt.
1967: HF Uddannelsen
1982: Lærerseminariet blev nedlagt.
1984: Seminariet overgik til pædagogseminarie
1986-1996: Socialpædagogisk højskole.

Bygningshistorik

1900: Første del af administrationsbygningen
1903: Hovedbygningen blev opført.
1908: Nors - sydgående fløj
1910: Tårnet (kollegium)j mod syd med høj trekantgavl og tre vinduesblændinger.
1917: Øvelsesskole tegnet af arkitekt Larsen. Skolen fungere også som almindelig kommuneskole med oprindelig tre klasselokaler og to lærer boliger.
1937: Fløj mod nord.
1957: Kollegium i tre etager i røde mursten, tegnet af arkitekt Viggo Norn.

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet fremstår originalt og med stærke arkitektoniske helheder. Området peger både på potentialer for erhvervsunderstøttelse i kraft af sit stærke dna og på bosætning. Både iværksætter miljøer og virksomheder kan drage nyt af områdets fortælleværdi. Værdi- og potentiale vurderingen viser, at kulturmiljøet er stærk på de fleste parametre.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Særligt landskabeligt karaktertræk
  • Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Kulturmiljøet er sårbart over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur og skala. 

Særligt landskabeligt karaktertræk

Kulturmiljøets samlingspunkt er en central park. Parken er sårbar overfor ændringer. Offentligheden bør fortsat have adgang til parken.

Vejstruktur

Kulturmiljøets vejstruktur sikrer sammenhæng mellem miljøets dele. Kirkevej og vej centralt i miljøet er derfor sårbare overfor nedlæggelse.

Kulturmiljøet i billeder