Vilholdt Mølle

Information om kulturmiljøet

• Navn: Vilholdt Mølle
• Nr. 1117-30
• Typologi: Industri (Møllemiljø, Vandmølle)

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet Vilholdt Mølle er en fortælling om tidlig industri. Den naturskabte smeltevandsdal og Gudenå er grundlaget for at etablere Vilholdt Mølle i 1866, som blev opført som træsliberi og producerede senere gråt pap af genbrugsmaterialer. Her udnyttede man vandkraften i Gudenåen til turbinedrift.

Faldhøjden var forholdsvis ringer, men vandmængderne store. Derfor opstemmende man Gudenåens vand, og et vandreservoir blev etableret oven for opstemningen. Vandet fik dermed en faldhøjde ved et turbindehus på 2,6 meter. Ved ringe vandføring i Gudenåen kunne opstemningen bidrage til turbinens drift.

Den første opstemning skete i 1866. Den blev senere moderniseret i 1911 og fungerede frem til 2007.

I 2008 blev stemmeværket fjernet og Gudenåens naturlige og oprindelige løb er retableret for dels at genskabe geologiske og landskabelige værdier samt etablering af en faunapassage.

Struktur med mølle- og turbinehus er i dag tydelige i området, ligesom også fødekanalen, som ledte vandet fra den tidligere møllesø til turbinen er synlig. Den oprindelige tørrelade eksisterer ikke længere. Bygningerne er i dag ombygget til bolig- og erhvervsformål, og turbinedriften er nedlagt.

Bemærkninger

Tidslinje:

• 1850,erne: Hans Hermann Holst sikrede sig en parcel 1l af 1d Møldrup øst for Gudenåen.
• 1857: Et beboelseshus opførtes.
• 1865-66: Vilholdt Mølle blev etableret som træsliberi. Ved at bygge en dæmning på tværs af Gudenåen, opstemte Holst vandføringen i åen og gravede en lige kanal frem til møllehuset fra søen ovenfor dæmningen. Her etablerede han et vandfald gennem en turbine, som kunne trække virksomhedens slibesten. Bagvandet blev ledt tilbage til Gudenåens hovedløb.
• 1866: Bygningsmassen på Vilholdt bestod fra 1866 af stuehus, turbinehus og træsliberi. Træsliberiet var sammenbygget med turbinehuset samt en eller to produktionsbygninger nord herfor.
• 1872: Holst overtager Klostermølle med det formål også at indrette træsliberi her.
• 1874: Holst bosætter sig på Kloster Mølle og driver virksomheden Klostermølle-Vilholdt herfra.
• 1889: Emil Bruël og F. Bodenhoff overtager Klostermølle-Vilholdt.
• 1890: Brüel og Bodehoff indgik i 1890 en aftale med De Forenede Papirfabrikker A/S om levering af træmasse til papir mod, at der ikke blev etableret papirfabrik ved Klostermølle-Vilholdt.
• 1893: Bodenhoff overtager Klostermølle og flytter hele familien hertil.
• 1932: Klostermølle-Vilholdt ændrer produktionen fra kun at producere træslib til nu også at fremstille pap.
• 1933: Et jævnstrømsanlæg kobles på turbinen ved Vilholdt, så der kan leveres strøm til både Vilholt og Klostermølle.
• 1941-42: En motor, der kører generatorbrænde, opstilles på Vilholdt.
• 1947: Efter krigen bliver turbinerne udskiftet med Marshall-hjælp.
• 1974: En brand på Klostermølle sætter produktionen i stå, og ejendommen bliver solgt til Miljøministeriet.
• 1974-1988: Papproduktionen flytter til Vilholdt og fortsætter her indtil 1988.
• 1988: Møllen anvendes nu til fremstilling af specialkomponenter og produktionsanlæg i rustfrit stål.
• 1990: Miljøministeriet opkøber opstemningen ved Vilholt for at gennemføre et naturgenopretningsprojekt som led i en række projekter, der skal forbedre faunapassagen i Gudenåen.
• 2007: Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen og Horsens Kommune fremsætter et forslag til fredning.
• 2008: Fredningsafgørelsen blev truffet den 25. april 2008.

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet fremstår som en integreret helhed. Virksomheder kan med fordel etablere sig her og brande sig på stedets kulturhistoriske fortælling. Potentialer i form at bosætning er vurderet med en lav score, da der ikke i umiddelbar nærhed er daginstitutioner eller skoler. Stedet kan dog være attraktivt for familier, som ønsker at leve tæt på naturen.

Bærende elementer

• Kulturmiljøets bærende elementer er:
• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse og anlæg med betydning for kulturmiljøet herunder møllehus, turbinehus og fødekanal er sårbar over for ændringer i arkitektur og skala.

Bebyggelsesstukturen og dens organisering i landskabet er sårbar overfor terrænændringer og sløring af skrænterne omkring Gudenåens smeltevandsdal.

Bebyggelsesstrukturen er sårbar forfor sløring af fødekanalen og dens sammenhæng med møllehus, turbinehus og fødekanal.

Særlige kig

Kig understreger møllens særlige beliggenhed i landskabet og er sårbare overfor sløringer. Derfor skal kig, som viser smeltevandsdalens ryg grad i form af stejle skrænter langs kulturmiljøets østlige afgrænsning og med Sukkertoppen og Højlund skov i baggrunden, fastholdes.

Særlige kig, som giver mulighed for at opleve beliggenheden i smeltevandsdalen og de tilbageværende elementer af kulturmiljøet i form af bygninger og fødekanal fastholdes.

Vejstruktur

Vejstrukturen inviterer til oplevelse af kulturmiljøet og er sårbar overfor ændringer.

Kulturmiljøet i billeder