Tidlig industri ved Vestbirk og Gammelstrup

Information om kulturmiljøet

• Navn: Industrialisering ved Vestbirk og Gammelstrup 
• Nr. 1117-79
• Typologi: Tidlig industri/Industrialisering

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet omfatter en fortælling med flere delhistorier, der alle er forbundet med den industrielle udvikling og udnyttelse af vandet ved Gudenåen.

Det er historierne om Vestbirk Garn- og trikotagefabrik, Gammelstrup Teglværk, Gammelstrup Station og Vestbirk Vandkraftværk, som er omfattet af denne udpegning.

Vestbirk Garn- og trikotagefabrik blev oprettet af Christian Fischer i 1952, som et af de første industrielle anlæg ved Gudenåen. Fabrikken bestod i første omgang af en fabrikantbolig, lagerbygning og en toetagers fabrik med et lille hus til vandhjulene. 

I januar 1920 brændte fabriksbygningerne og en del andre bygninger. De resterende bygninger og arealet blev opkøbt af Horsens omegns Forenede Vandkraftanlæg. 
Vestbirk Garn- og trikotagefabrik blev udgangspunktet for oprettelsen af Gammelstrup teglværk og Gammelstrup station.

Gammelstrup Teglværk blev grundlagt som et aktieselskab og stiftet 24. oktober år 1900. Med overgangen fra højovn til ringovn i 1904, gik teglværket fra at brænde med tørv til at brænde med stenkul fra England, leveret via Horsens på Gammelstrup Station. I 1934 beskæftigede værket op til 20 personer, men mængden af ler blev en udfordring. I 1960'erne slap det op og i en årrække forsøgte man sig med at hente ler fra Kathrinedal, men denne løsning viste sig dog ikke holdbar, og man lukkede Teglværket i 1967. 

I dag ses stadig den markante skorsten stadig fra vejen i et tilvokset område, men da resterne af teglværket i dag ligger på privat grund, er der ikke mulighed for at tilgå området. 

Gammelstrup station blev placeret på Gammelstrup Mark i 1899, da stationen skulle betjene arbejderne ved Vestbirk Garn- og trikotagefabrik. Det blev en del af den private jernbane imellem Bryrup og Horsens, og i forbindelse med denne blev der opført en 14 meter høj stågitterbro over Gudenåen. Men 30 år senere, blev denne begravet i en dæmning fordi man skulle udvide jernbanens spor. Men i 2014 begyndte Horsens Kommune at fjerne dæmningen, for at sikre fri passage for ørreder og andre fisk. Her dukkede den gamle jernbanebro op og det blev besluttet at istandsætte broen, som i dag nu kaldes "Den genfundne bro", og ligger i forlængelse af naturstien imellem Horsens og Silkeborg. 
Gammelstrup station blev nedlagt sammen med banen i 1968 og overgik til privatbeboelse. Stationsbygningen står stadig i dag. 

Kilder: 
Danmarks Teglværker - Horsens Kommune, Verne Bjerge og Jacob Hanquist Petersen, 2014
HistoriskAtlas.dk: "Gudenåen - Den Genfundne bro ved Gammelstrup"

 

Bemærkninger

Der er planer om at tilbageføre dele af Gudenåren til sit oprindelige forløb, og nedlægge elproduktionen på Vestbirk Vandkraftværk i den forbindelse.

På nuværende tidspunkt vil søerne fortsat bestå, og naturgenopretningen vurderes ikke at påvirke udpegningen af kulturmiljøet om den tidlige industri ved Vestbirk og Gammelstrup. 

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet har en god helhed med en sammenhængende historie om industrialiseringen i sin fineste form. Området ved Den Genfundne bro og Vestbirk Vandkraftværk er allerede et velbesøgt turistmål. Med en beliggenhed på Bryrupbanestien har kulturmiljøet gode egenskaber for turisme. Potentiale kan med fordel udvikles i sammenhæng med vandkraftværket og Garn- og Trikogatefabrikken.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Bryrupbanen og Den Genfundne Bro
• Vandlandskabet i kulturmiljøet

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bygningerne (kraftværk og arbejderboliger) er sårbare overfor ændringer i arkitektur og omgivelser. Skorsten og resterne af Gammelstrup Teglværk, Gammelstrup stationsbygning, beboelsesbygninger ved Søvejen og Vestbirk Vandkraftværk er sårbare overfor nedrivninger.

Bryrupbanen og Den Genfundne Bro

Jernbane og Den Genfundne Bro samt station er sårbare overfor ændringer i formgivning, beliggenhed og arkitektur.

Vandlandskabet i kulturmiljøet

Dæmninger, stemmeværk, og de opstemmede søer: Bredvad, Naldal og Vestbirk Sø, de gravede kanaler og veje er sårbare overfor terrænændringer, vandstandsændringer, forfald og slørende beplantning.

Kulturmiljøet i billeder