Dyrskuepladsen ved Bygholm

Information om kulturmiljøet

• Navn: Dyrskuepladsen ved Bygholm
• Nr. 1117-17
• Typologi: Horsens By - Fritidsmiljøer

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Dyrskuer blev almindelige i slutningen af 1800-tallet og foregik som regel på en ”tilfældig” mark i udkanten af de større byer. Dyrskuet i Horsens er en gammel tradition, der kan spores så langt tilbage som år 1861. Det gør Horsens Dyrskue til et af de ældste i landet og som stadig afholdes i historiske rammer. I 2024 kan vi fejre nr. 152 i rækken af skuer i Horsens.

Dyrskuepladsen ved Bygholm blev taget i brug som en fast plads i 1942.

Staldlænger fremstår åbne og overdækkede og er organiseret i et stringent og rytmisk mønster. Indgangen ved Bygholm består af port og sideindgange, og har sin oprindelse i mellemkrigstiden. Indgangsporten er ombygget i 1978.

Dyrskuerne gav folk, der arbejdende inden for landbruget en mulighed for at slå en handel af. Dyrene blev fremvist og bedømt. Ved fremvisningen bedømmes og præmieres dyrene baseret på deres kropsbygning og racepræg. Dyrskuerne er var en vigtig del af husdyrbruget før i tiden, da det var en essentiel del af avlsforanstaltningerne.

Efterhånden blev der et behov for at skabe bro mellem lands- og bybefolkning, og dyrskuet blev mere og mere folkeligt med forskellige boder og et festligt præg. Denne begivenhed har derfor også spillet en rolle i byboernes liv i Horsens. Pladsen er stadig aktiv til dyrskue og andre folkelige fester.

Bemærkninger

• 1942: Indvielse
• 1950: 5 åbne overdækkede stalde
• 1971: 11 åbne overdækkede stalde
• 1989: 16 åbne overdækkede stalde

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøets fortælleværdi er tydelig, selvom kulturmiljøets bærende bygninger kan trænge til en kærlig hånd. Stedets har overvejende potentiale for fortsat kulturel og turismemæssig anvendelse.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig
• Særligt landskabeligt karaktertræk

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Kulturmiljøet er sårbart over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur og skala. Portalens arkitektur, skala og proportioner og i de åbne overdækkede staldlængers fremtoning og beliggenhed i et stringent og rytmisk mønster er sårbare overfor ændringer.

Særlige kig

Oplevelsen af kulturmiljøet fra portalen bør ikke tilsløres og er sårbart overfor ændringer.

Særligt landskabeligt karaktertræk

Beplantning i kulturmiljøets periferi afgrænser kulturmiljøet og skærper grønne indfaldsveje, hvorfor træerne er sårbare overfor fældninger.

Kulturmiljøet i billeder