Stensballe Hovedgård

Information om kulturmiljøet

Navn: Stensballe Hovedgård
Nr. 1117-75
Typologi: Agrare Miljøer før 1800, Hovedgård

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi

Kulturmiljøet er en fortælling om en hovedgård, som indgår som en del af en landsby og har haft betydning for udviklingen af landsbyerne på gårdens jorde.

Stensballegård er en landsbyhovedgård beliggende i udkanten af Stensballe landsby. I slutningen af 1700-tallet var 54 fæstegårde tilknyttet til Stensballegaard. Fæsegårdene fordelte sig på Stensballe, Nebel, Meldrup, Blirup, Haldrup og Tvingstur og har haft betydning for landsbyernes udvikling.

Fæstebønderne i Stensballe var organiseret i en ”Forening” med en oldermand. ”Foreningen” påtog sig kollektivt overfor godset ansvaret for hoveriet og dets tilfredsstillende udførelse. En typisk kontrakt lød på: 8 spanddage (mand med heste) og 16 gangdage (kun mand) for hver forpagtet 1 tdr. hartkorn (ca. 2,9 ha god jord). Samme ”Forening” drev også i fællesskab fæstebøndernes gårde, der var opdelt i mange små parceller, så alle gårdene fik både god og dårlig jord, den såkaldte stjernedrift. Fællesskabet betød, at man kom hinanden ved – på godt og ondt.

Hoveriet i Stensballe blev afskaffet pr. 2 marts 1853, hvor bønderne frikøbte deres gårde.

Stensballegård er lokaliseret i sammenhæng med Stensballe landsby i en lang akse, der strækker sig fra landsbyen over herregården mod Horsens Fjord.

Hovedbygningens symmetriske midterakse ses afspejlet i Stensballegaards parkanlæg, hvor der blev sat en ca. 1 km lang elme- og lindeallé hen til bakken Kraghøj, der ligger øst for hovedbygningen og parken.

Kulturmiljøets karakteristika

Landsbyens bygninger

Stensballegård kendes fra 1250 og var oprindeligt en borg/voldsted. Fund i området omkring Elbæk skov peger på, at dens beliggenhed var her.

Stensballegård blev opført i 1692 af Ernst Brandenburger.

I 1728 bliver Stensballegård gjort til stamhus. Et stamhus er et gods, der udelt skulle arves af ældste søn. I slutningen af 1700-tallet var der udover hovedgården tilknyttet 54 fæstegårde til Stensballegaard. Gårdene fordelte sig med 17 i Stensballe, 2 i Nebel, 4 i Meldrup, 6 i Blirup, 18 i Haldrup og 7 Tvingstrup.

Stensballegård spillede en vigtig rolle under landboreformerne i Danmark, som fandt sted mellem 1758 og 1799. Reformen havde til formål at forbedre landbrugets effektivitet og bøndernes vilkår.

Før reformerne var mange bønder fæstebønder, hvilket betød, at de ikke ejede deres jord, men i stedet arbejdede for godsejeren og betalte afgifter i form af arbejde (hoveri) og naturalier. Landboreformerne introducerede flere ændringer, herunder ophævelsen af stavnsbåndet i 1788, som frigjorde bønderne fra at være bundet til deres fødegods1.

Stensballegård, som en stor landsbyhovedgård, blev påvirket af disse reformer. Ejeren af Stensballegård havde tidligere fået kongelig bevilling til at lægge jord fra landsbyen til hovedgården, hvilket øgede godsets størrelse og magt. Efter reformerne blev der dog lagt vægt på at forbedre bøndernes forhold og give dem mulighed for at eje deres egen jord.

Ændringerne gjorde, at herregårdene som Stensballegård blev mere fokuserede på deres egne centrale jorder, mens de omkringliggende områder blev selvstændige og drevet af selvejende bønder. Stensballegård blev en satellit med jordene omkring sig.

Med industrialiseringen og jernbanen bliver Stensballe forbundet med Horsens.

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøet er intakt i sin fortælling og kan i kraft af det landskabelige omfang være grundlag for udviklng af kulturelle aktiviteter. Miljøet indeholder flere bygningen og er allerede i dag en større golf- og paddlemiljø. Bygningerne kan danne grundlag for erhvervsudvikling også i fremtiden.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
Særlige kig
Særligt landskabeligt karaktertræk

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Kulturmiljøet er sårbart over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur og skala.

Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet

Digerne omkring Stensballe Hovedgård markerer ejendomsgrænserne og bidrager til landskabets struktur og den æstetiske oplevelse og er derfor sårbare overfor ændringer.

Særlige kig

Særlige kig vidner om herregårdslandskabets relation til naturen som både en æstetisk og praktisk oplevelse.

Kig gennem alléen og den stramme opbyggede del af parkanlægget bør fastholdes.

Oplevelsen af Herregårdsanlægget fra fjorden bør ske uforstyrret og uden at oplevelsen forstyrres af anlæg og lignende, som hindrer oplevelsen.

Særligt landskabeligt karaktertræk

Herregården relaterer sig til byen, landskabet og beliggenheden ved fjorden. Bebyggelsen ligger således som en markør i Stensballe landsby. Den aksiale og pompøse opbygning fra Stensballe gennem hovedbygningen og haveanlægget understreger kulturmiljøets fortælling om både en praktisk og æstetisk sammenhæng, som bør fastholdes.

Kulturmiljøet i billeder