Information om kulturmiljøet
- Navn: Vissinggård
- Nr.: 1117-52
- Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårde
Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Vissinggård skovgods, opstod i 1915-20 efter E. Schou på Palsgaard købte de store skovarealer og de to enestegårde*, Nederskov og Vildtholdt, der hørte til Mattrup Gods. Gården ligger i det tidligere Søndre Vissing sogn, og har en smuk beliggenhed i et kuperet skovområde som er rig på skovsøer.
Hovedbygningen er opført i 1920 efter tegning af arkitekt og kongeligbygnings inspektør, Magdahl -Nielsen og er inspireret af jysk herregårdsarkitektur i det 1800 århundrede.
Anlægget består af en hovedfløj, centreret ud fra alléen mod øst, og to sidefløje. Kontor og laboratorium med klokketårn i forlængelse med den nordlige fløj. Hele anlægget er opført i rødt tegl, med risalitter og murstensdekorationer.
En firlænget avlsgård stammer fra Nedenskovgård, tre af længerne er i bindingsværk med stråtag og ses endnu.
Til vissinggård hører også flere hvidkalkede produktionsbygninger, lokomobilhus, tørrehus, savværk, emballagefabrik, æglægningshuse og kaninfarm til tidligere produktion.
* en enestegård var en gård der før landbrugsreformen ikke indgik i et dyrkningsfællesskab
Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
Einer Schou købte i 1908 Palsgaard i Bjerre Herred (Juelsminde),hvor han etablerede en stor industri på emulsionsstoffer. E. Schou var en entreprenant mand og står bag b.la. margarineolie, malerfarver og sæber ved udnyttelse af en metode til forbedret fremstilling af emulsioner som han havde opfundet i samarbejde med fabrikant Christian Holmboe.
I 1915 - 20 samles Vissinggård, af gårdrene Nedenskov, hvoraf tre længer endnu består og Havbækgård gård. Driften var hovedsageligt baseret på landbrug og industriel udnyttelse af skoven.
1920 opretter O.E Andresen, E. Schous svigersøn en kemisk fabrik, Vissinggård Laboratorium, hvor der i årene efter fremstilles mange forskellige slagsartikler.
Ingeniør O.E Andersen var, som sin svigerfar, en driftig herre, og til Vissinggård der blev tilføjet en del nye bygninger; emballagefabrik, savskæreri, drevet med kraft fra et lokomobilhus, savværket skulle leverer træ til næste store udvidelse, et hønseri. Derudover garage og æglægningshuse.
Nord og nordvest for gården blev opført et par lange rummelige æglægningshuse samt en kaninfarm. Et transformationstårn står nord for savværket udsmykket med murblændinger og kamtakkede gavle opført 1900 - 1910.
Vissinggård Funkisby
Mellem 1927 og 1930 blev der på Vissinggård opført otte moderne arbejderboliger, "Funkisbyen". Disse bungalower havde for sin tid, et moderne udtryk med stålrammer i vinduerne og centralkomfurer, der både fungerede som varmekilde og havde en hæve/sænke-anordning. Ingeniør O.E. Andresen også her en moderne mand.
Til hvert funkishus blev der bygget et hønsehus til 500 æglæggere, som beboerne, ofte konerne, skulle passe, mens mændene arbejdede med skovbrug, byggeri eller på hønsebedriften. Produktionen omfattede også kyllingehuse, æglægningshuse, en fødestation og et kyllingeslagteri.
I dag er Funkisbyen meget ombygget, og der er ikke meget tilbage af den oprindelige byggestil. Funkisbyen er ikke en del af kulturmiljøet.
Værdier og egenskaber
Kulturmiljøet Vissinggård fortæller historien om entreprenørskab og udvikling, samt den nyopførte herregård.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
- Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
- Synlige gravhøje
- Bebyggelsens placering i landskabet
- Særlige kig
- Vejstruktur
Sårbare træk
Miljøet er sårbar overfor ændringer af:
Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Kulturmiljøet er sårbart over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur - om og tilbygning og nedrivning. Vissinggård ligger på et plateau i et bakket skov terræn med mange skovsøer. Landskabet og bebyggelsens beliggenhed med skoven som ryg er sårbar overfor terrænændringer, som slører denne oplevelse.
Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
Syd for gårdanlægget løber et dige på tværs af terrænet.
Synlige gravhøje
Gravhøjde flankerer vejstrukturen og er sårbare overfor ændringer i det omgivende terræn, som kan sløre deres synlighed.
Særlige kig og vejstruktur
Oplevelsen af plateauet og skovlandskabet opleves tydeligst fra vejforløbet, der løber langs koterne forbi Vissinggård.
Kulturmiljøet i billeder
