Information om kulturmiljøet
- Navn: Serridslevgård
- Nr.: 1117-99
- Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårde
Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Kulturmiljøet fortæller historien om Horsens storkøbmand Gehrdt de Lichtenberg, der er et af de mest fremtrædende eksempler på, hvordan borgerlige handelsmænd kunne erhverve sig gods, anseelse -og adling, gennem handel og opkøb af herregårde.
Serridslevgård ligger for enden af en smuk allé, på kanten en en skovbevokset nord-sydgående smeltevandsrende. Her finder man et af Jyllands tidligste eksempler på romantisk havekunst, efter engelsk forbillede. Haveanlægget tilskrives Christian Cay Lorentz Hirschfeld, hvis værk om samtidens haveanlæg, fik meget stor indflydelse på den romantiske havekunst i Nordeuropa.
Terrænformen ved Serridslevgårds have, er en dyb slugt med en bæk i bunden, beliggende umiddelbart foran hovedbygningens facade. En tilsvarende terrænform findes ved Ledreborg nær Lejre. Haveanlægget er centreret omkring en akse fra den prægtige adgangsallé af lind i vest, gennem gårdspladsen, forbi/igennem hovedbygningen, og på den anden side videre ned gennem dalbunden til en allé gennem skoven. Tværaksen markeres af en allé af hestekastanjer mod nord, og tidligere fandtes også en allé af frugttræer mod syd. Den meget bratte skrænt ud for havefacaden er formet til syv terrasser, forsynet med sekskantede bastionsopbygninger, der skråner ned mod dalbunden. Herfra breder haven sig ud med to lange, diagonale udsigter. Slugtens vandløb er opstemmet, så der er små søer med holme og oprindelig også med springvand og broer. Der blev indpasset nogle af den romantiske haves elementer som en obelisk, en grotte, en eremitbolig og et tempel. I dag resterer tempelhøjen som jordform.
En stor del af den omfattende og irregulære have er stadig at se i dag på den østlige side af hovedbygningen.
Serridslevsgårds hovedbygning er et ældre hus, der blev moderniseret i 1777. Ombygningen blev fortaget af Bygmester Anders Kruuse, født i Horsens.
Gården består af tre hvidkalkede fløje i én etage med høj kælder og med en midtrisalit på tre fag med en rigt dekoreret trekantfronton. Mens de ældre sidefløje i barokstil menes at stamme fra de Lichtenbergs tid, omkring 1750, er hovedfløjen opført i klassicistisk stil.
I 1949 brændte det lukkede avlsgårdsanlæg ned, og nye avlsbygninger blev opført som et åbent anlæg omkring barokaksen.
Nordøst for Serridslevgård ligger Bleld Skov. I nærheden ligger også Hansted Å og Tolstrup Å.
Kilder:
Buchwald, Elisabeth; Den Store Danske: Christian Cay Lorentz Hirschfeld i Lex på lex.dk. Hentet 21. oktober 2024 fra https://lex.dk/Christian_Cay_Lorentz_Hirschfeld
Boeskov, Signe; Lund, Annemarie: Serridslevgård i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 21. oktober 2024 fra https://trap.lex.dk/Serridslevg%C3%A5rd
Bregnsbo, Michael; Den Store Danske: Gerhard Hansen de Lichtenberg i Lex på lex.dk. Hentet 21. oktober 2024 fra https://lex.dk/Gerhard_Hansen_de_Lichtenberg
www.danskeherregårde.dk
Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
Serridslevgård nævnes først gang i 1424, hvor gården overdrogs til Maribo kloster. Efter reformationen i 1536 tilfalder klosterets jorde Kronen, og i 1599 overtog Claus Mund, hvis far havde fæstet gården Serridslevgård ved et mageskifte med kongen.
Fra 1599 og indtil midten af 1700-tallet afløste adelsslægterne Mund, Munk og Mule hinanden på gården. I 1749 købt af den velhavende købmand og storgodsejer Gerhard Hansen de Lichtenberg.
Gehrdt de Lichtenberg født i Horsens, overtog i 1747 skødet på Serridslevgård. Ved handel og gennem sit ægteskab erhvervede Lichtenberg sig en formue og investerede den i jordegods under landbrugskrisen i 1730'erne, da jord var billig. Jorden blev opkøbt til byens fattige og trængende. Han opkøbte bl.a. det store jordareal hvorpå Horsens Sygehus senere blev opført. Sygehuset, der lejer til evig tid af Horsens Kommune, er så stort, at man helt op til i dag har kunnet udvide med nye bygninger på egen jord.
Han blev med hovedsæde på Engelsholm ejer af en række jyske godser og engagerede sig også i tegl-, papir- og metalproduktion.
På Serridslevgård udvidende De Lichtenberg jordtillæggende betragteligt i sin ejer tid og gennemført også en række forbedringer på selve bygningen, bl.a. de to sidefløje på hovedbygningen.
Lichtenberg, der blev adlet i 1735, skænkede store summer til kirkerne, latinskolen og fattigvæsenet i Horsens, og lod i 1744 opføre Lichtenbergs Palæ på Hovedgaden/gågaden, kendt som Jørgensens Hotel, hvor han i 1749 modtog kongen som gæst.
Gehrdt de Lichtenbergs betydning for egnen har sat tydelige spor i landskabet, hvor hans kirker endnu vidner om hans smag for det pompøse, og hans løgkupelformede spir er et stadig genkendeligt element i flere af hans tidligere ejendomme.
De Lichtenberg døde i 1764, og få år senere fik svigersønnen Frederik Ludvig Christian Beenfeldt overdraget skødet på Serridslev - sikkert som en del af hustruens medgift. Beenfeldt gennemførte en række forbedringer på Serridslevgaard, men han gjorde sig mest bemærket som en arg modstander af landbrugsreformerne. Han var således en af de ledende kræfter i den såkaldte proprietærfejde, hvor jyske reformmodstandere søgte at forhindre reforminitiativerne gennem direkte henvendelser til kronprins Frederik og hans svigerfar, prins Carl af Hessen.
De Lichtenberg og hustruen Bodil er begravet i Horsens Klosterkirke
Efter Beenfeldts død i 1801 havde Serridslevgaard en række skiftende ejere mellem 1802 og 1919, hvor Axel Nissen købte herregården. Nissen døde i 1951, men hans efterkommere ejer endnu gården.
Kilder:
www.danskeherregårde.dk
