Boller Hovedgård

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Boller Hovedgård
  • Nr.: 1117-92
  • Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårdsmiljøer

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøets bærende element er herregården, som først er nævnt i 1350. Efter reformationen var jordbesiddelserne omkring Horsens præget af flere hovedgårde herunder også Boller samt kronens besiddelser inden for Skanderborg vildtbane og rytterdistrikt.

Herregårdens ældste bygning er nordfløjen, der antageligt blev opført af Holger Rosenkrantz før 1550. Byggeriet forsatte op gennem 1500-tallet, og i 1588 kunne Karen Gyldenstierne fuldføre det firefløjede byggeri, da hun lod østfløjen opføre. Store ombygninger af den gamle renæssancegård fandt sted i årene 1759-69.

Stedet har igennem tiderne været ejet af magtfulde og velhavende familier, hvorfor der jævnligt har fundet store ombygninger sted, så bygningerne har kunne møde skiftende tiders krav til funktion og æstetik.

En brand i 1937 betød, at hovedparten af den store avlsgård forsvandt. Endnu er der del af den østlige længe syd for hovedbygningen tilbage. Også forpagterboligen vest for hovedbygningen er endnu bevaret.

Selve kulturmiljøet indeholder den oprindelige slotsstruktur med dele af de tilhørende drifts- og avlsbygninger. Herregårdens stærke sammenhæng med parken midt i det omgivende landskab er tydelig. Med store jordtilliggender og både skov- og mølledrift havde herregården en vigtig position i området syd for Horsens.

Ved fjorden findes Boller Mole og et fiskerhus. Molen blev anlagt som udskibningssted for korn og senere bøgetræ, der blev eksporteret til Norge. Senere blev den brugt som anløbssted for fjordsejladsen, men efter 1952 var sejladsen ikke længere rentabel.

Kulturmiljøets karakteristika

Bemærkninger

  • Før 1550: Nordfløjen opføres af Holger Rosenkrantz
  • 1588: Karen Gyldenstierne fuldfører det firefløjede byggeri
  • 1759 - 1769: Den største ombygning fandt sted, hvor blandt andets lottes tre tårne blev fjernet.
  • 1931 - 1932: Hovedbygningen blev solgt til De Danske Sygekasser og ombygget til rekonvalescenshjem.
  • 1967 - 2015: Horsens Kommune overtager hovedbygningen til plejehjem.
  • 2015: Hovedbygningen overgår til privat eje.
  • 2021: Hovedbygningens lejligheder udlejes.

 

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet har en stærkt struktur med en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Sted og historie kan have betydning for branding af lokalområdet.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Voldgrav
  • Særlige kig
  • Allé, park og mole
  • Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Herregården, landarbejderboliger, avls- og servicebygninger samt fiskehus, som har betydning for kulturmiljøet, er sårbare overfor ændringer i arkitektur og skala.

Voldgrav

Voldgraven omkring herregården er sårbar overfor tilsløring.

Særlige kig

Særlige kig giver mulighed for at opleve herregården fra hovedvej og have og bør friholdes for bebyggelse, beplantning eller andre slørende anlæg.

Allé, park og mole

Allé, park og mole er sårbare overfor ændringer. Allé og park understreger oplevelsen af herregården. Parken kan rumme solitære træer eller træer i grupper, men er sårbar overfor slørende skovbeplantning. Molen er en del af herregårdens infrastruktur og er sårbare overfor nedlæggelse.

Vejstruktur

Vejstrukturen er sårbar overfor ændringer og udvidelser.

Kulturmiljøet i billeder