Tønning

Information om kulturmiljøet

• Navn: Tønning
• Nr. 1117-49
• Typologi: Landsby

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet Tønning er en fortælling om en landsby, som har udviklet sig i takt med ændringer i samfundet. Først som helligt sted og fortelandsby, siden er tre gårde flyttet ud under landsbrugsreformen i 1788. Byen er vækstet, og forten er bebygget omkring 1900. Landsbyen udvides med en station, Silkeborg-Vrads - Bryrup - Horsens (1899 - 1968). Stationen placerer sig i afstand fra landsbyen, hvor landskabet har de optimale forudsætninger for en jernbane. Området omkring stationen udvikler sig med enkelte liberale erhverv, men er derudover ikke genstand for nævneværdig byudvikling.

Landsbyens og stationsbyens beliggenhed er betinget af landskabet. Den oprindelige landsby ligger i et bakket landbrugslandskab på en nord-sydgående højderyg. Nord for landsbyen falder landskabet markant ned mod Havbæk, der løber mod øst ud i Gudenåen.  Stationsområdet udfolder sig i det fladere landskab mod syd. Det tidligere banetracé er synligt og transformeret til sti.

Den rummelige struktur er synlig gennem vejforløb og gårde, mens flere kig mod landskabet dokumenterer grundlaget for kulturmiljøets beliggenhed.

Bemærkninger

Landsbyens bygninger

• Rytterskole, 1720.
• Bryrup banen er transformeret til cykel- og vandresti.
• Forsamlingshus fra 1895
• Forskole, opført i 1919 ved arkitekt Anton Hansen.
• Den nedlagte station, Silkeborg-Vrads-Bryrup - Horsens (1899 - 1968). Stationen har udhus og selvstændigt pakhus.

Værdier og Egenskaber

Stedets strukturelle dele fremstår integreret som en sammenhængende fortælling. Kulturmiljøet understøtter turisme og bosætning. .

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Synligt gadekær
• Særlige kig
• Særligt landskabeligt karaktertræk
• Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Tønning landsby og stationsområde er sårbar over for ændringer i ændringer i arkitektur, skala og bygningsstruktur.

Landsbyens beliggenhed på kanten af skrænterne mod Gudenåen bør fortsat være tydelig og er sårbar over for terrænændringer.

Kirken er en vigtig markør i landskabet og bør friholdes for slørende bebyggelse syd og vest for kirken.

Kulturmiljøets samlede fortælling er sårbar over for sammenbygning af landsby og stationsområde.

Synligt gadekær

Gadekæret er sårbart over for tilgroning.

Særlige kig

Særlige kig understreger kirken som markør og både landsbyens og stationsbyens beliggenhed i landskabet. Kiggene bør friholdes for slørende anlæg.

Særligt landskabeligt karaktertræk

Stationen og banetracéet er sårbart over for ændringer.

Vejstruktur

Vejstrukturen binder kulturmiljøets agrare del sammen med stationsbyen og er sårbar over for ændringer.