Lundumskov

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Lundumskov
  • Nr. 1117-13
  • Typologi: Landsby

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Lundumskov er en rydningslandsby udskilt fra adelbyen Lundums ejerlav, der ligger nordvest for kulturmiljøet. Landsbyen er kendt første gang i 1349.

En rydningslandsby er en type landsby, der er blevet udskilt fra en større ejerlav ved at rydde skovområder for at skabe nye landbrugsområder. Rydningslandsbyer har en typisk vejlandsbystruktur, hvor gårdene ligger langs en vej.

I 1688 bestod Lundumskov af seks gårde, og efter udskiftningen blev den reduceret til fire, men bygaden bærer stadig præg af at være en vejlandsby, hvor gårdene fortsat ligger syd for vejen ved Hansted Ådal. Siden er der blevet opført flere gadehuse langs vejforløbet.

De oprindelige gårdstrukturer ligger fortsat tilbagetrukket fra Rådvedvej mod syd. Siden er der blevet opført flere gadehuse langs vejforløbet. Landsbyens fortælling er aflæselig pga. de fire oprindelige gårde, der ligger i forlængelse af hinanden. 

Bemærkninger

Landsbyens bygninger

  • 1783: Udflytning af et par gårde
  • 1854: Smedje og skole
  • 1889: Forsamlingshus
  • 1912: Ny forskole opført af arkitekt Larsen, Århus.
  • 1964: Elever overflyttes til Lundum-Hansted centralskole i Egebjerg.

Værdier og Egenskaber

Den kulturhistoriske fortælling fremstår svækket både i forhold til den kulturhistoriske værdi og til integriteten.

Den arkitektoniske værdi svækkes af flere utilpassede byggerier og tilføjelser. Men karakteren af rydningslandsby er fortsat aflæselig.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
  • Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Gårdstrukturer syd for Rådvedvej er sårbare overfor ændringer, som slører bebyggelsens karakter af en rydningslandsby. 

Landsbyhuse langs Rådvedvej er sårbare overfor nedrivning, som slører landsbyens karakter af vejlandsby.

Vejstruktur

Vejstrukturen bidrager til oplevelsen af landsbyen. Centralt i byen er den sårbar overfor ændringer.

Kulturmiljøet i billeder