Gasværket og toldboden

Information om kulturmiljøet

• Navn: Gasværket og Toldboden
• Nr.: 1117-16
• Typologi: Horsens By - Industrimiljøer

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi

Mellem 1850 og 1930 voksede Horsens som følge af industrialiseringen. Indbyggertallet blev fordoblet og nye industrier kom til byen. 

Produktion i byens fabrikker stillede krav til byens havn, og udbygningen af byen stillede krav til forsynings infrastruktur, som materialiserede sig i et nyt gasværk.

Horsens Kommune købte Villa Stjernholm og byen kunne først nu udvide sig mod øst, og et nyt kvarter opstod med gasværk og havn med toldbod.

Byplanen blev etableret i tidens ånd med et lige og stringent gadenet, som dels koblede sig på byen med kig mod havnen og vandet og dels muliggjorde et kvarter med karrébebyggelse til byens nye borgerskab. 

Kulturmiljøets karakteristika

Bemærkninger

Industrialiseringen

Mellem 1850 og 1930 voksede Horsens som følge af industrialiseringen. Indbyggertallet blev fordoblet og nye industrier kom til byen blandt andet med tekstilfremstilling. Fængslet var en realitet, og fangerne var nyttig arbejdskraft på byens fabrikker.

Drift i byens fabrikker stillede krav til havnens kapacitet og en ny havn blev anlagt i 1854 øst for den tidligere åhavn. Åhavnen blev forsøgt udvidet med bolværker flere gange, men kunne ikke stå mål med flere og større skibe. Den nye havn var mere attraktiv, og åhavnen blev nedlagt og overdækket i 1903-1904. En bred boulevard blev etableret.

På den nye havn blev opført en toldbod i 1911, et stykgodspakhus i 1914 og en banegård i 1915. Banegården er siden nedlagt.

Den øvrige forsynings infrastruktur fulgte med og i 1860 kom et gasværk til. Byen udvidede sig til alle sider også mod øst, hvor Horsens Kommune i 1879 erhvervede sig Villa Stjernholm, der tidligere havde bremset al udvikling.

På Stjernholms jorder opførtes flere store lejlighedsbyggerier til borgerskabet.

Byplanen blev etableret i tidens ånd med et lige og stringent gadenet, som dels koblede sig på byen med kig mod havnen og vandet og dels muliggøre karrébebyggelse. 

Byens udvidelsen mod øst

I middelalderen lå her en sognekirke udenfor voldgraven indviet til Vor Frue. Valdemar Atterdag overdrog kirken til Johanitterne, som er en klosterordning. Siden kom et kloster til, som i 1580'erne blev bygget om til Stjernholm Slot. Området blev raseret efter svenskekrigene og bygningerne revet ned i 1670. Skråt hen over jordene løb oprindeligt en vej i en diagonal over kulturmiljøet mellem Borgergade og til den tidligere havn. Med nedrivningen var udbygningen af Horsens mod øst en mulighed.

Arkitekterne H. F. J. Estrup, Viggo Norn og Hack Kampmann

Arkitekterne H. F. J. Estrup, Viggo Norn og Hack Kampmann satte sit præg på denne del af byen, hvilket kom til udtryk i bydelens mest toneangivende bygninger.

Estrup var en ambitiøs arkitekt og markerede sig med store monumentale projekter.

• 1895: Stiftelsen Arentzens Minde blev opført i en streng historicistisk stil i Slotsgade 38.
• 1904:: Horsens Tekniske skole, Stjernholmsgade 12 blev opført af Andreas Fussing. Bygningen har nyklassicistiske træk.

Viggo Norn mestrede flere stilarter lige fra bedre byggeskik,  til national-romantisk stil, nyklassicisme og funktionalisme.

• 1906: Bygningen var oprindeligt "elektricitetsværk opført af Horsens Kommune". Bygningen er tegnet af Viggo Norn i national-romantisk stil.
• 1914-15: Stykgodspakhuset blev opført. I dag er det ombygget til kontor.

Hack Kampmann, en af Danmarks mest fremtrædende arkitekter, satte også sit præg på Horsens.

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet er velbevaret og en interessant oplevelse med en bred variation i arkitektur, detaljer og referencer, som kan understøtte både turisme, men også en spændende urban kontekst for en virksomhed. 

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig
• Karaktergivende træer
• Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, skala, rytme og variation.

Særlige kig

Særlige kig understøtter oplevelsen af miljøet fortælling med lange kig til havn og toldkammer.

Karaktergivende træer

Karaktergivende træer i Stjernholmsgade er en særlig oplevelse i miljøet, som giver gaden karakter og understreger koblingen mellem midtbyen og gasværket.

Vejstruktur

Vejstrukturen er karakteristisk for tidens tankesæt om funktionalitet og er sårbar overfor nedlæggelser og ændringer.

Kulturmiljøet i billeder