Introduktion

Hvad er et værdifuldt kulturmiljø?

Et værdifuldt kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler
væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det består af en helhed, et sted med mange
fortællende elementer. Elementerne kan bestå af bygninger, anlæg, vej- og gadestruktur, særlige
rumlige sammenhænge eller bebyggelsesstrukturer og landskabstræk, diger, alleer mv.

Kulturmiljøet skal være fysisk til stede og fremstå som en helhed fremfor enkeltstående
kulturarvselementer.

Et kulturmiljø er ikke afhængig af en specifik alder eller fysisk tilstand, men repræsenterer en
kulturhistorisk fortælling. Fortællingen er underbygget af et element af synlighed.

I menuen ovenfor findes et opslagsværk over de udpegede kulturmiljøer i Horsens Kommune. Disse er inddelt efter hovedtemaerne Horsens By og Landskabet omkring Horsens.

Horsens By er beskrevet gennem typologierne:

  • Boligområde
  • Fritidsmiljø
  • Industri
  • Institutioner og Religiøse Miljøer
  • Midtbyen

Landskabet omkring Horsens er beskrevet gennem typologierne:

  • Herregårdsmiljø
  • Kirkemiljøer
  • Krig og efterkrigstid
  • Landsbyer
  • Stationsbyer
  • Undervisningsmiljøer
  • Vandkraft

Læs om Horsens Kommunes retningslinjer for værdifulde kulturmiljøer her.

På kortet herunder, kan du indtaste en adresse og se om ejendommen ligger i et udpeget kulturmiljø. Miljøerne er markeret med blå.

Hvis du klikker på et kulturmiljø, har du mulighed for at se navnet på det under Beskrivelse. Nærmere beskrivelser af kulturmiljøerne finder du i menuerne Horsens By og Landskabet omkring Horsens, øverst på siden.