Støj, lugt og luftforurening
Ved planlægning for boliger og anden følsom anvendelse, skal bygherre, via kvalificerede konsulenter, levere viden om støj, lugt og luftforurening (Planlovens §15a og 15b).
Omfanget af vurderinger afhænger af afstanden til større veje, jernbaner, virksomheder og bebyggelseshøjden.
Hvis det drejer sig om byggeri i niveau med omgivelserne og i pæn afstand fra større veje, kan en faglig vurdering være nok. Hvis det er byggeri i nærheden af en større vej eller en overordnet vej, kan der blive brug for egentlige støjberegninger.
Niveauet aftales, når planlægningen igangsættes.
Ved byggeri, der ligger i nærheden af produktionsvirksomheder kan der være behov for OML-beregninger for at sandsynliggøre, om Miljøstyrelsens vejledende grænser for lugt og luftforurening kan overholdes.
Ved planlægning tættere end 500 meter fra en risikovirksomhed skal der desuden foretages en vurdering efter risikoreglerne.
Hvis du ønsker planlægning i nærhed til en National interesse, skal du redegøre for at du ikke begrænser dets nuværende og fremtidige udviklingsmuligheder.
For yderligere afklaring kontakt industrimiljoe@horsens.dk
