Vestbyen

Information om kulturmiljøet

• Navn: Vestbyen
• Nr. 1117-12
• Typologi: Urbant Miljø 

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Området er udbygget i forbindelse med industrialiseringen fra omkring 1850 og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Området er en fortælling om Horsens udvikling til en driftig industriby. Vestbyen udviklede sig til Horsens vigtigste arbejderkvarter. 

Bemærkninger

I vestbyen findes den fredede Bastian trævarefabrik fra 1874 (Emil Møllersgade 49), Hede Nielsens Fabrik fra 1941 (Fabriksvej 9) de mest markante.

De tidligere fabrikker er omdannet til nye funktioner. Det samme er Crome & Goldsmidts store tekstilfabrik på Fabriksvej, i dag plejecentret Orions Hus, som er opkaldt efter det store vægmaleri i bygningens sal af guden Orion i salen. Også Horsens Bajersk- og Hvidtøls-bryggeri (1882), nu Ceres Centret samt det bagvedliggende Malteri (1898) har fået nye funktioner og er ombygget til lejligheder.

Et gårdanlæg med legeplads og basketballbane og et gavlmaleri i Tordenskjoldsgade bidrager til en variation i oplevelsen af kvarterets stringente struktur. Overfor anlægget ligger den tidligere skole tegnet af Viggo Norn.

Rester af mindre småindustri kan endnu findes i baggårdene for eksempel bag Houmannsgade.

Store dele af dette kvarter er blevet byfornyet, men endnu ses det oprindelige arbejderkvarter med de mange to-værelses lejligheder, som opførtes fra 1870’erne og frem til mellemkrigsårene.

Viggo Norns dobbelthuse i bedre byggeskik-stil fra 1917-17 på vestsiden af Fælledvej er inspireret af de engelske havebyer, hvor man tilstræbte at give lys og luft til de enkelte boliger.

Værdier og Egenskaber

Området rummer en rig industrikultur-historie. Integriteten er lidt udfordret med de mange nyere boligkomplekser og store gårdrum uden spor af den oprindelige struktur. 

Der er arkitektonisk fine bygninger, som Viggo Norns rækkehuse på Fælledvej, Skolen i Tordenskoldsgade, Bastian og Hede Nielsen.

Der er også en del mere tarvelige og uheldigt istandsatte bygninger. 

Der er flere velbevarede og omdannede fabrikker, men også områder, der kan omdannes og indrettes til nye erhverv, kulturelle formål eller beboelse.

 

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig
• Vejstruktur
• Rumlig sammenhæng

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet er sårbar overfor ændringer i arkitektur, struktur og skala. 

Gadestrukturen med variation af karréer og garageanlæg er sårbar overfor nedrivninger.

Typologier som karréstrukturer i 2 til 4 etager med baghuse, rækkehuse og villaer er sårbare overfor nedrivninger.

Særlige kig

Getsemane kirke danner et markant fixpunkt set fra Houmannsgade. Kigget bør fastholdes.

Vejstruktur

Vejstrukturen vidner om kulturmiljøets strukturelle organisering og er sårbar overfor ændringer.

Rumlig sammenhæng

Parkeringsanlæg ved Fabriksvej bør friholdes for karré bebyggelse. Arealet understreger et brud mellem karréstrukturen og giver plads til oplevelsen af Hede Nielsens fabrikker.

Gårdanlæg med gavlmaleri, legeplads og basketballbane i Tordenskjoldsgade giver et frirum i en miljøets stramme strukturelle opbygning og bør friholdes for bebyggelse og anlæg. 

Kulturmiljøet i billeder