Smedegade - tidlig industri og håndværkermiljø

Information om kulturmiljøet

Navn: Tidlig industri og håndværkermiljø
Nr. 1117-62
Typologi: Urbane miljøer

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi

Kulturmiljøet er en fortælling om den tidlige industri i Horsens, og udviklingen af et håndværkermiljø i Smedegade.

Smedegade var i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet præget af håndværkerhuse og småindustrier i baggårdene, før den egentlige industrialiserings fabrikker blev anlagt omkring Vestergade og de tilhørende gader.

Det fredede Smedetorvet 2-3, hvis bindingsværksbygninger fra 1756 oprindelig var Monbjergfamiliens købmandsgård, er det tydeligste eksempel på dette tidlige håndværk- og industrikompleks.

Byens ældste tobaksfabrik Bønnelykkes fabrik blev i 1785 anlagt i Smedegade 14, og fabrikantens store byhus i 1816 blev anlagt i den anden ende (Smedegade 91), den nu fredede gård, der i dag kaldes Generalsgården.

Senere i 1800-tallet byggedes sæbefabrik i baggården bag Smedegade 29-31, hvor sæbefabrikantfamilien Aggerbecks hus stadig står, og naboen, tekstilfabrikant Wittrups smukke hus (Smedegade 27) er også bevaret.

Hertil fortæller kulturmiljøet også om det sociale liv, der opstod omkring den tidligere industri i Horsens, hvilket afspejles i den gamle håndværkerforening på Allegade og den tidligere synagoge i Farvergade.

Kulturmiljøets karakteristika

Bemærkninger

Markante bygninger i kulturmiljøet:

Håndværkerforeningen, Allegade 16
Tidligere jødisk synagoge, Farvergade 6
Ombygget tobaksgård

Om Håndværkerforeningen:

I midten af 1800-tallet blev der oprettet mange foreninger i de danske byer, da håndværkere følte sig truet af næringsfrihedsloven og ønskede at fastholde deres gamle lav traditioner. Danske håndværkere havde siden senmiddelalderen haft tradition for at være medlem af et lav. Lavene var fællesskaber, der havde betydning for stort set alle aspekter af en håndværkers liv - privat såvel som forretningsmæssigt.

Håndværkerlavene bestemte, hvem der måtte drive håndværksvirksomhed i byen. De havde stor magt i byen, idet de fastsatte priserne på arbejde og materialer, førte opsyn med de faglige uddannelser, og havde deres egne domstole til at mægle imellem håndværkerne. Men det vigtigst i lavet var, at håndværkerne mødtes med andre fagfæller fra byen.

I 1857 blev næringsfrihedsloven indført i Danmark og fratog hermed håndværkslavenes formelle indflydelse på hvem, der måtte drive håndværksvirksomhed samt deres kontrol over produktion og priser. Med den nye lov blev mange håndværkerlav ophævet, og håndværkersvendene mistede den sociale og faglige tryghed, som det obligatoriske medlemskab af håndværkerlavene havde ydet.
Den 8. august 1850 blev foreningen ”Horsens Haandværker- og Industriforenings Sangkor” stiftet, og foreningen blev hurtig populær med stor medlemsvækst i de første par år. Derfor besluttede man den 19. oktober 1852 at opføre foreningens eget hus på adressen Allégade 14, 16 og 18. Foreningens hus fra 1853 blev hurtig for trang, og man besluttede derfor at bygge et nyt og større hus samme sted. I 1853 besluttede man yderligere at stifte en egentlig Håndværkerforening. Det nye hus stod færdigt den 27. februar 1885, og står i dag, som det gjorde i 1885.

Håndværkerforeningens hus havde en have tilknyttet, der blev flittigt brugt af de mange håndværkerfamilier og enkeltpersoner til udflugter. I haven var der store træer, plæner, blomster, en lille sø med svaner, et friluftsteater og en musiktribune. Foreningens have blev omlagt til parkeringsplads i 1974 efter påtale fra kommunen, da parkeringsproblemerne foran foreningens hus blev for kaotiske. Mange ældre borgere så det som et tab, da de huskede lørdagsdansene, søndags kaffekoncerterne og deres generelle brug af haven, der lå som en oase midt i Horsens
(Kilde: musumhorsens.dk - skrevet af historiker Sara Hai Abildtrup, 2016).

Om synagogen og jøderne i Horsens:

Der har formentlig levet en mindre gruppe jøder i Horsens siden 1700-tallet og ved en gennemgang af borgerskabsprotokoller for Horsens (1650-1830) kan det ses, at nogle af de første jøder, som kom til byen og fik borgerskab, primært beskæftigede sig med handel. Andre drev dog også andre erhverv, hvoriblandt kan nævnes slagtere, bagere og urmagere. De forbedrede vilkår for landets jøder omkring år 1800, heriblandt muligheden for bedre uddannelse og borgerskabsrettigheder, betød, at en række af de horsensianske jøder kunne ophøje sig til nogle af byens mest driftige og velhavende forretningsmænd på få årtier.

Byens jøder voksede både i antal og økonomisk formåen i første halvdel af det 19. århundrede. I 1803 indgav David Davidsen, Joseph Carl Wulff og Isac Zacharias Levy fra den jødiske menighed i Horsens en ansøgning til kongen om at holde synagoge. Ordet synagoge henviser både til den jødiske menighed, der samles til gudstjenester og andre religiøse formål og til den fysiske bygning, hvor menigheden samles. Der gik dog mange år, før en egentlig synagogebygning blev opført.

Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. Bygningen blev bygget med et stort økonomisk bidrag fra de fire søskende fra familien Levy, som var en af de mest betydningsfulde jødiske familier i 1800-tallets Horsens. Synagogen er tegnet af arkitekt J. C. Clausen og opført i røde teglsten med hvide mønstre omkring døren og vinduerne. Synagogen er præget af en orientalsk stil, hvilket bl.a. ses ved indgangspartiet hvor en hvid løgformet bue omkranser døren.

Byens menighed blev med tiden mindre, og omkring år 1900 var der ikke mandlige medlemmer nok til at opretholde en minjan, som er den forsamling på 10 jødiske voksne mænd over 13 år, der skal til for at varetage de religiøse forpligtelser i forbindelse med gudstjenester. Dette resulterede i, at bygningen i Farvergade 6 overgik til Den Levyske Stiftelse 1897/1898. Synagogen blev herefter omdannet til friboliger for byens borgere, og benyttes i dag stadig som boliger.
(Kilde: Marianne Brown Thomsen for Museumhorsens.dk; Christian Louise Sørensen for Byarkivet - horsensleksikon.dk)

Om den ombyggede Tobaksgård:

Der er blevet fremstillet tobak i Horsens siden 1688, hvor tobaksspinder Levin Berind købte en bygning i Lille Smedegade og omdannede den til tobaksspinderi.
I 1865 grundlagde Christopher Petersen og Peter Sørensen tobaksfabrikken i Smedegade 47 under navnet Petersen & Sørensen. Efter fem år gik de dog hver til sit, og Petersen overtog fabrikken i Horsens under det oprindelige navn. Ved 50-årsjubilæet var virksomheden oppe på 270 medarbejdere og havde en årlig produktion på 10 millioner cigarer, 75 tons røgtobak og 45 tons skråtobak.

Tobaksfabrikken nedbrændte i 1937, men blev hurtigt genopbygget som det, der stadig i dag hedder Tobaksgården. Produktionen af tobak i Horsens stoppede i 1980’erne, da den sidste tobaksfabrik flyttede til Assens.
Poul Petersen havde tobaksvirksomhed på Sverigesvej i Horsens til sidst i 1990’erne eller først i 2000’erne.

Med udgangspunkt i et ønske om at tilføre denne del af byen et kulturelt islæt og erhvervsmæssige formål, blev der udarbejdet et omfattende restaureringsprojekt på den gamle tobaksfabrik, som blev udført i 1986-87, hvilket præger områdets udseende i dag med meget tidstypiske elementer fra restaureringstidspunktet.
(Kilde: horsensleksikon.dk)

Værdier og Egenskaber

Miljøet har høj integritet, arkitekturen og kulturhistorien står stærkt og er stadig aflæselig. Der er fortsat potentiale for mindre erhverv og bosætning. Hertil er der højt potentiale for kulturoplevelser i kraft af aktiveringen af miljøets mange fortællinger.

Bærende elementer