Information om kulturmiljøet
- Navn: Horsens Boligforening af 1921 - 'Lille Amalienborg'
- Nr. 1117-01
- Typologi: Urbane miljøer
Kulturmiljøets afgrænsnning
Kulturmiljøets afgrænsnning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Horsens er usædvanlig med sine mange byggeforeninger, som hviler på erfaringerne fra København, hvor en række boligforeninger opstod efter koleraepidemien i 1853.
Hensigten med oprettelsen af byggeforeningerne var at opføre boliger der kunne sælges til medlemmerne, og sikre de lavestlønnede rimelige levevilkår med et sundt hus til en rimelig pris.
Et af de fineste eksempler i Horsens kommune er Boligselskabet, der blev opført af Horsens Boligforening i 1921. Arkitekt Viggo Norn tegnede dette usædvanligt smukke boligkompleks, der er stærkt inspireret af de engelske havebyer. De 14 huse er opført i såkaldt ”Bedre Byggeskik”-stil i en akse, hvis midte udgøres af en ottekantet plads. Dette træk ved bebyggelsen danner grundlaget for at bebyggelsen lokalt går under navnet ”Lille Amalienborg”. Hvert hus rummer 4 lejligheder, der alle har et stykke have bagved.
Kulturmiljøets karakteristika
Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
Bebyggelsen er beliggende, hvor fjorden tidligere ophørte, tæt på den ådal, der strækker sig fra fjorden forbi Bygholm Sø. Bebyggelsen udnytter de svage terrænspring med sin stramme disposition og det aksiale anlæg. Fra Spedalsø opfattes anlægget som en gade, der skærer en åben plads. De karakterfulde bygninger giver adgangen til bebyggelsen et portlignende motiv. Pladsen er formet som et ottekantet rum med et grønt parti i centrum. Fra gaden og pladsen er der via trappepartier adgang til boligen. Passager til bagsidernes smalle haver er anlagt som grusbelagte stier ved bygningernes gavle. Langs havernes bagskel er anlagt en grusbelagt vej. Det klare bebyggelsesmønster skaber differentierede byrum, gaden og pladsen markerer samfundets kollektive værdier, mens haverne udtrykker individuel frihed. Trods en lav udnyttelsesgrad er det i byplanens og bygningernes markante form lykkedes at skabe en helstøbt bymæssig sammenhæng. Husene har oprindelig været udstyret med sprossevinduer. Udskiftningen til vinduer med store glasflader har på uheldigvis ændret bebyggelsens arkitektoniske udtryk.
Værdier og Egenskaber
Kulturmiljøet har en høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, samt en høj integritet. Den kulturhistoriske værdi afspejler en samfundsmæssig udvikling og fortælling. Bebyggelsers arkitektoniske helhed er stærk med aksen, pladsen i midten og bygningernes ensartethed. Miljøets høje integritet, referer til, at kulturmiljøets oprindelige funktioner, elementer, helheder og strukturer er intakte.
Diagrammets gule potentialevurdering, afspejler at miljøet består af boliger, og ikke understøtter en udvikling af turisme og erhverv. Samtidig understøtter kulturmiljøet en bærende fortællingen om byggeforeninger i Horsens.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er bygningernes struktur og sammenhæng.
Sårbare træk
De udvalgte Bolig- og byggeforeningerne har hvert deres særpræg, men er karakteristiske ved, at hver bebyggelse fremstår som et samlet hele.
Miljøet er stærkt påvirkeligt af forkerte individuelle beslutninger med hensyn til vinduer, døre, tilbygninger etc.
Kulturmiljøet i billeder
