Hovedgård

Information om kulturmiljøet

• Navn: Hovedgård
• Nr. 1117-63
• Typologi: Stationsby

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet Hovedgård er en fortælling om udvikling af en stationsby på bar mark. Beliggenheden er betinget af mulighederne for et funktionelt jernbanenet i landskabet omkring Hovedgård. Byen er udviklet omkring stationen (1868) og den østjyske længdebane fra Padborg til Frederikshavn.

Strækningen Fredericia Horsens blev indviet i 1868.

De første bebyggelser opstod omkring stationen og Østergade med station og kro som centrale bygninger. Senere udviklede byen sig med småhåndværk langs Vestergade, mens byens nye borgerskab etablerede sig langs Horsens Vej og på skrænterne til Tornbjerg.

Flere af bygningerne omkring Vestergade er typiske murmester villaer i røde teglsten i halvanden etage. De seneres bygninger (efter 1915) bærer præg af typologier fra "Bedre Byggeskik".

Hovedgård strækker sig ud i landskabet mellem Tornbjerg og Jernbanen. Tornbjerg er et skovområde, som ligger på et højdedrag centralt i Hovedgård. Skoven er fredsskov.

Matrikelstrukturen har ingen særlige kendetegn ud over at matriklerne langs Vestergade er smalle og bygningerne ligger tæt, mens matriklerne langs Horsensvej er større parceller.

Bemærkninger

Det centrale Hovedgård er karakteriseret ved et velbevaret kvarter med villa­bebyggelse, der er domineret af flere større villaer i patricierstil langs Horsensvej. Denne bebyggelse, der har karakter af haveby, er anlagt i begyndelsen af 1900-årene til byens nye borgerskab (læger, tandlæger, sagførere, savværksejere m.v.), der søgte til Hovedgård i den opblomstrende periode efter banens oprettelse i 1868.

Stationsbygningen ligger stadig på Stationsvej, mens kroen på modsatte side af vejen desværre er erstattet af et nybygget lægehus.

På hjørnet af Horsensvej og Stationspladsen er endnu bevaret byens købmandsgård, der med sin karakteristiske arkitektur sætter præg på byens centrale del.

Østergade og Nørregade er endnu præget af stationsbyens tidligste bebyggelse med mere jævne beboelser, hvoraf en del er i Bedre Byggeskik-stil. I Vestergade findes en typisk bymæssig bebyggelse med lav randbebyggelse. Gaden har været præget af forretninger og småhåndværk, og hvor en del værksteds ­byg­ninger endnu er bevaret i baggårdene. Beboelsesejendomme med lejligheder til småhånd­værkere og andre, der søgte arbejde i den nye stationsby er også bevaret. I Vestergade 10 lå byens nu nedrevne privatmejeri.

Værdier og Egenskaber

Fortællingen om en stationsby på bar mark fremstår tydelig i miljøets disponering. Hovedgård har potentiale både for bosætning og erhvervsudvikling.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig
• Særligt landskabeligt karaktertræk
• Vejstruktur
• Rumlig sammenhæng

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelsen er sårbar overfor ændringer i skala og arkitektur. Kulturmiljøets særlige karakter med bebyggelse på smalle matrikler langs Vestergade i den nordlige del af kulturmiljøet og langs Horsens Vej centralt i kulturmiljøet er sårbar overfor ændringer i bygningsrækken. Ny bebyggelse bør derfor indpasses denne.

Kulturmiljøets særlige karakter med bebyggelse på større matrikler med haver omkring langs Horsens Vej er sårbar overfor ændringer i matrikelstruktur.

Særlige kig

Fra Hovedgårdvej er der lange kig ud over jernbanestrækningen. Kiggene understøtter fortællingen om Hovedgård som stationsby og er sårbare overfor tilsløringen.

Særligt landskabeligt karaktertræk

Thornbjerg er et landskabstræk, som er definerende for stationsbyens udstrækning mellem højen og jernbanen. Oplevelsen af Thornbjerg er væsentlig for den landskabsbetingede beliggenhed og kan med fordel tydeliggøres.

Rumlig sammenhæng

Stationspladsen er sårbare overfor elementer, bygninger og lignende, som hindrer oplevelsen af stationspladsen.

Kulturmiljøet i billeder