Haldrup Stationsby

Information om kulturmiljøet

  • Navn: Haldrup Stationsby
  • Nr. 1117-18
  • Typologi: Haldrup

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Haldrup station på Horsens-Odderbanen blev anlagt i 1904 i byens østlige udkant. Linjen blev nedlagt i 1967. En mindre del af den tidligere jernbane er stadig synlig i landskabet enten som tracé eller beplantning og er udpeget på kulturmiljøkortet.

Stationen var et samlingspunkt i byen og fungerede både som postkontor og telefoncentral. Stationen er ikke længere synlig i landsbyen. Efter jernbanens etablering er Haldrup vækstet med både boliger og liberale erhverv og butikker. Haldrup Brugsforening blev opført i 1909 og lukkede omkring 1980. I efterkrigsårene førtes hovedvejen udenom byen.

Gennem det meste af Haldrup ligger huse og beplantning tæt op af Møllebæk, Blirupvej
samt stikveje, der kobler sig på disse. Vejenes snoede og bugtede udformning i
samspil med bygninger og beplantning giver nogle spændende gaderum og vejforløb. Det,
at man ikke umiddelbart kan overskue hele vejforløbet, er en kvalitet og giver en spænding i at skulle udforske „næste levende billede“ efter vejens bløde sving eller bakke.

Haldrup har bevaret en blanding af ældre gårdbyggeri og andelstidens huse, der fortæller om udviklingen af et mindre landsbysamfund de seneste 200 år, og har fortsat potentiale til at fremme et mere integreret kulturmiljø.

Bemærkninger

I 1688 var det en stor landsby med 20 gårde og 4 huse beliggende omkring en lang slynget bygade med en trekantet fortelignende bymidte.

Efter udskiftningen i 1782 blev nogle gårde udflyttet, men landsbyen bevarede sit sluttede præg. Som hovedby i Vær sogn var det her, udviklingen var størst.

I 1874 husede byen også smedje, jordemoderhus og skole. Ved byens vestlige entre ligger resterne af en vandmølle, som i midten af 1800-tallet blev suppleret med en vindmølle på bakken, begge er nedlagt.

Forsamlingshuset kom til i 1887, nybygget i 1934.

Haldrup er præget af flere forskellige bygningstyper, lige fra gamle bindingsværkshuse til
parcelhuse fra 60érne og 70érne. Ældre bebyggelse fra før 1940 kan i grove træk inddeles i fire kategorier: Bindingsværkshuse, „længehuse“, „småhuse“ fra slutningen af 1800tallet og „Bedre byggeskik
huse“. 

Værdier og Egenskaber

Kulturmiljøet i Haldrup er forsøgt og fremstår uintegreret. Der man med fordel arbejder for større arkitektonisk sammenhæng særligt omkring hovedvejen Møllebæk. Stationsbyen har især potentiale for bosætning.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

  • Bebyggelse med betydning for kulmiljøet
  • Særlige kig
  • Ankomster markeret med træer og tidligere jernbanetracé
  • Vejstruktur
  • Haldrup Bæk

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulmiljøet

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur og bebyggelsesstruktur.

Særlige kig og ankomster markeret med træer

Ankomst til landsbyen er markeret med mindre alléer. Det er først her, man fornemmer det landskab, som landsbyen udfolder sig i. Kiggene bør friholdes for bebyggelse.

Vejstruktur

Den slyngede vej Møllebæk giver en interessant oplevelse af landsbyen og er sårbar overfor ændringer af den slyngede struktur.

Haldrup Bæk

Haldrup Bæk bidrager til variation i oplevelsen af kulturmiljøet og bør fastholdes i sin nuværende form.

Kulturmiljøet i billeder