Flygtningelejr og flyveplads

Information om kulturmiljøet

• Navn: Flygtningelejr og flyveplads ved Gl. Rye
• Nr. 1117-51
• Typologi: Institution

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet fortæller, som det eneste i Horsens Kommune, om besættelsestiden og tiden umiddelbart efter. 

Der er ikke mange bygninger eller anlæg tilbage, men landskabet står uberørt og det er derfor muligt at forestille sig de begivenheder, der har fundet sted her. 

Bemærkninger

Rye Flyveplads blev anlagt i 1935 som privat flyveplads. Efter væsentlige forbedringer og udvidelser begyndte "Det Danske Luftfartsselskab" D.D.L. i 1938 også at lande med større maskiner. Flyvepladsen ændrede derfor navn til Silkeborg Flyveplads. Der blev etableret radio- og kontrolbygning samt ventesal og kontor, hvor man kunne købe billetter til København, Ålborg og Esbjerg.

Ved den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940 blev Rye flyveplads et vigtigt sted for besættelsesmagten. De tyske tropper på stedet omfattede omkring 500 mand, som dels var placeret i barakker på selve pladsen, og dels var indkvarteret hos private i Gl. Rye, i skoler, forsamlingshuse og på Ry Højskole. Der findes i dag rester af en flakplads (kanonstilling), bunkersanlæg og flere rester af fundamenter fra tilhørende bygninger. Den tilhørende kirkegård blev nedlagt i 1960.

I slutningen af krigen blev flyvepladsen omdannet til lejr for tyske flygtninge, som kom fra det østlige Tyskland, hvor de var flygtet fra den russiske hærs storoffensiv. I årene efter krigens slutning samlede man flygtninge fra lejren i Skanderborg Dyrehave og andre lejre i området. Dermed blev Rye Flyveplads én af Danmarks største flygtningelejre med op til 12.000 indbyggere. Den danske stat overtog ansvaret for de mange tusinde flygtninge d. 5. maj 1945, og de sidste flygtninge forlod først "Flygtningelejren Rye Flyveplads" i 1949.

I dag kan man stadigvæk se resterne af flyvepladsen og de gamle bunkere fra besættelsestiden.

Kilde: Historisk Atlas

Museum Horsens: Flygtningelejr og flyveplads

Værdier og Egenskaber

Området rummer en spændende kulturhistorisk fortælling, selvom resterne alene udgør enkelte bunkers, ruiner og fundamenter. Integriteten er stor, da området ikke er omdannet til nye formål. Området er i dag ukendt og vanskeligt at aflæse. Ved en mere målrettet formidling kan potentialet for turisme udfoldes. Området egner sig ikke til bosætning eller erhverv, men kan understøtte kulturelle formål eller arrangementer.

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Vejstruktur
• Levn, fundamenter og ruiner fra 2. verdenskrig
• Rumlig sammenhæng

Sårbare træk

Vejstruktur

Vejstrukturen binder kulturmiljøets dele sammen og er sårbar overfor ændringer, som bryder dens funktion.

Levn, fundamenter og ruiner fra 2. verdenskrig

Sporene efter flyveplads og flygtningelejr er sårbare overfor terrænændringer, maskinel skovdrift, forfald og tilgroning.

Rumlig sammenhæng

Landingsbanen er definerende for kulturmiljøets fysiske disponering og er sårbar overfor tilgroning, tilplantning, etablering af byggeri eller tekniske anlæg.

Kulturmiljøet i billeder