Information om kulturmiljøet
- Navn: Gangsted
- Nr. 1117-98
- Typologi: Landsbyer

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Kulturmiljøet er en fortælling om udviklingen af en landsby. Udviklingen er fra kirkens oprindelse i 1200-tallet og indtil industrialiseringen, hvor udviklingen stagnerer. I landsbyen findes synlige strukturer og bebyggelser, som understøtter kulturmiljøets fortælleværdi.
Gangsted fremstår som en slynget vejby omkring et eksisterende vejforløb, der i dette tilfælde leder hen til kirken.
Der findes i dag spor fra 7 af gårdene fra før udskiftningen, som skete under landsboreformerne fra 1700-1850. Ingen af gårdene er i dag fuldt intakte.
Landsbyens struktur med skel fra stjerneudskiftningen ses tydeligt i landskabet, ligesom ind- og udsigter til kirken er en væsentlig karakteristika for landsbyen.
Gangsted har været en landsby med udvikling og drivkraft med både brugsforening og købmand.
I dag er bygningerne fra det gamle mejeri, skolen, smedjen, forsamlingshus, brugsforeningen og købmanden bevaret og understøtter en væsentlig fortællerværdi for landsbyen. De vidner om en tid med industrialisering, med afsæt i de mange landbrug i landsbyen.

Kulturmiljøets karakteristika - hegn i landskabet

Kulturmiljøets karakteristika - hegn i landskabet

Kulturmiljøets karakteristika - Landsbyen Gangsted

Kulturmiljøets karakteristika - Landsbyen Gangsted
Bemærkninger
I 1857 etablerede den første købmand sig i Gangsted i Elbækvej 3. Den eksisterende bygning på adressen er fra 1877, hvor købmand Kristoffersen opførte sin forretning og bolig. Kort efter i 1889 blev ”Forbrugsforeningen i Gangsted” oprettet, og rygterne siger at det skyldtes en række prisstigninger på varerne. Til at starte med, fandt bestyrelsen en bygning, hvor varerne blev leveret fra. På et bestyrelsesmøde i 1893 blev det besluttet at bygge et nyt hus til brugsforeningen, som af flere omgange udbygges. Den gamle brugsforeningsbygning ligger stadig på Elbækvej 13.
I 1905 blev et mejeri i landsbyen på Oudrupgårdsvej 19. Mejeriselskabet Fresia blev dannet i 1961 med sammenslutningen af Tvingstrup Andelsmejeri, Gangsted Andelsmejeri, og Egedal Andelsmejeri. Men i 1980 blev selskabet tilsluttet Mejeriselskabet Danmark, og i den forbindelse blev mejeriet i Gangsted lukket.
I landsbyen findes stadig en række bygninger og områder, der vidner om landsbyens historie og udvikling.
- Fælleshus
- Tidl. mejeri
- Tidl. smedje
- Tidl. skole
- Tidl. Købmand
- Tidl. brugsforening
- Tidl. branddam
- Kirken
Placering i landskabet:
Landsbyen Gangsted ligger i et topografisk markant landskab, der er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Gangsted er placeret på et landskabeligt plateau, der dog ligger lavere end Gangsted Kirke, som ligger på en høj i det sydvestlige hjørne af landsbyen. Fra landsbyen har man udkig udover et større dalstrøg der omgiver landsbyen.
Kilder:
Lokalhistorisk forening for Aaes, Gangsted og Søvind, At Hige og Søge 7 - En historisk rundtur i Gangsted -Søvind Sogn, 2018
Østbirk Avis, Gedved Egnsarkiv udstiller "De gamle mejerier", 3. nov.
Værdier og Egenskaber


Gangsted har været en driftig landsby med mange funktioner, som ikke længere er i drift, men bygningerne og strukturerne består. Man ser stadig stjerneudstykningen fra udskiftningen i 1700-tallet.
Landsbyen fremstår strukturelt velbevaret. Der er ikke sket en større udvidelse af landsbyen siden udskiftningen, hvorfor kulturmiljøet fremstår velafgrænset. Selvom enkelte bygninger i landsbyen adskiller sig arkitektonisk fra de oprindelige hovedgårdstrukturer er det samlede bebyggelsesmønster, vejstruktur og ankomst velbevaret.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
- Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
- Særlige kig
- Vejstruktur
Kulturmiljøets sårbare træk
Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Landsbystrukturen fremstår klar og afgrænset med et klart bebyggelsesmønster. Bebyggelsesmønsteret med oprindelig hovedgårdstruktur og vejstruktur er sårbar overfor ændringer i arkitektur, skala og bebyggelsesmønster herunder hul i husrækken langs Elbækvej.
Tidligere mejeri, skole, smedje, købmand og brugsforening har en væsentlig fortællerværdi og vidner om en tid med industrialisering med afsæt i de mange landbrug i landsbyen og er sårbar overfor nedrivninger.
Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
Landsbyen er sårbar over for ændringer og nedlæggelser af diger og hegn, som dokumenterer stjerneudskiftningen nord for landsbyen.
Stjerneudskiftningen mod nord er tydelig og bør friholdes for udstykning.
Særlige kig
Særlige kig mod kirken som en markør i landsbyen er sårbar overfor ændringer og tilsløringer.
Vejstruktur
Vejstrukturen fortæller om stjerneudskiftningen på lige fod med diger og hegn og er sårbar overfor ændringer og nedlæggelser af veje.
Kulturmiljøet i billeder












